tirsdag den 13. januar 2009

Where's the pressure valve?

Hvad sagde du? Ja, er du gal, der er godt med tryk på hernede. Morgenen startede mildest talt ikke optimalt. Jeg havde sat vækkeuret i min telefon til kl. 7:15, hvilket ville give mig rigeligt med tid til at flytte mine ejendele til YO:HA, hvor jeg for fremtiden skal bo.

Det gik jo selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at jeg sov igennem min alarm. Jeg vågnede således lidt i 10:00, da en medarbejder fra hotellet ringede på min dør for at aflevere et brev - ganske heldigt.

En hurtig taxa tur til YO:HA efterfulgt af en taxa til Bukit Timah Campus betød, at jeg var der tids nok til at nå min undervisning. Jeg gik op og tjekkede min postkasse for indhold. Alle på jurastudiet har åbenbart sådan en postkasse. Den bliver brugt på den måde, at alle materialer man skal bruge til undervisning, bliver kopieret og lagt i ens postkasse - læser i med Københavns Universitet?. Desuden stod der nogle dåser med noget frugt, og der lå en serviet hvorpå der var noteret priser på en masse forskellig mad... jeg tror bare jeg smider begge dele ud i morgen.

Undervisningslokalet var mildest talt lækkert, men når man kommer fra det juridiske fakultet i København, så siger det måske heller ikke så meget. Jeg forsøger at tage nogle billeder af mit undervisningslokale i morgen. Til undervisningen var det ikke alle der fulgte lige meget med. Foran mig sad en asiatisk forsamling af drenge, hvor der blev spillet alt fra minesweeper til Sim City.

Efter undervisningen skulle jeg til møde med dekanen på det juridiske fakultet. Der blev talt lidt om løst og fast, men var rimelig hurtigt overstået. Jeg fulgte nogle af mine medstuderende til en shuttle bus som åbenbart kører mellem de to forskellige campus. Det er formentlig den måde jeg skal komme derhen hver dag. I morgen bliver det imidlertid på ny en taxa der skal fragte mig derhen. Dette skyldes, at jeg ikke gider at stå så tidligt op, at jeg selvom jeg ikke formår at komme med shuttle bus, fortsat kan nå at komme frem med en taxa. Har undervisning allerede kl. 9:00.

Der er som sagt godt med tryk på, indtil videre skal jeg formentlig i byen på onsdag. Dette er dog langt fra det eneste jeg er blevet spurgt, om jeg vil deltage i. For eksempel er jeg blevet spurgt, om jeg vil med til Borneo i weekenden, hvilket jeg vel ikke er helt afvisende overfor, men jeg venter formentlig lige til, at jeg er lidt mere på plads og vant til det hele i Singapore.

Desuden er jeg i vores ferie, som ligger i slutningen af februar, blevet inviteret til Hong Kong(hej Funda) af en studerende fra London. Han havde fundet nogle billige retur billetter, og det tror jeg helt sikkert, at jeg har tænkt mig at udleve.

Hvor har jeg dog mødt alle disse studerende? Det gjorde jeg til den store omgang velkomst te, som jeg deltog i i dag kl. 16:00. Teen, den var ikke værd at skrive hjem om. Den var fyldt op med mælk, ikke lige min kop te(dåselatter). Til samme arrangement mødte jeg 4 andre danske studerende. Jeg bor sammen med 3 af dem, og vi planlægger at få opkaldt et område på kortet som "Danish Quarter".

Der kommer nok nye billeder i morgen :) Nu skal jeg rent faktisk studere lidt til i morgen.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som om hverdagen er mere stressende dernede end herhjemme i dk.

    Slap lige af med at bruge alle dine legatpenge på taxaer, du skal jo nødig have en kæmpe gæld når kommer hjem igen;0)

    Håber du nyder hvert sekund dernede. Flere billeder tak;0)

    Mvh Prakash

    SvarSlet