onsdag den 21. januar 2009

Vink med en vognstang

Hej kære læser,

Der har været relativt travlt siden, at jeg igen satte fødderne på jorden der tilhører det land vi kalder Singapore. Studiet har fyldt betydeligt i den tid der er gået siden mit sidste indlæg, så jeg tænkte, at det ville være et glimrende tidspunkt, at gennemgå de fag jeg nu engang har valgt at bruge min tid her i Singapore på.

Mandag fra kl. 9-12 bruger jeg tiden på et fag, som går under det mundrette navn Comparative corporate law. Fagets mål er, som navnet måske lidt afslører, at sammenligne de selskabsretlige regler, som findes rundt omkring i verden. Faget fokuserer hovedsaligt på USA, Kina, Storbritanien, Japan og Tyskland. Timen i mandags var min første i faget, men jeg var meget positivt overrasket. Underviseren er en relativt travl herre, idet han også underviser i Japan, Kina og endnu et asiatisk land, som jeg lige har glemt, udover Singapore.

Tirsdag fra kl. 12-15 er det tid til økonomi. Gårsdagens undervisning var relativt(læs: meget) kedelig. Selv når jeg virkelig forsøgte at følge med, så synes jeg absolut ikke at han sagde noget interessant. Det lader til, at økonomer om muligt er endnu værre end juridiske proffessorere til at diskutere en hel masse om ting der er relativt ligegyldige. Jeg finder i hvert fald, at meget af den diskussion der foregår er ligegyldig, idet den ene teoretiker blot finder et eksempel hvor den anden teoretikers teori ikke holder. Herefter opfinder han en teori der kan forklare denne situation bedre. Hvis i så tilfører endnu en teoretiker, så kan i se hvor det bærer hen af. Forhåbentlig bliver faget lidt bedre som vi kommer videre.

Onsdag fra kl. 9-12 er det tid til et skud etik og moral. Fagets navn er Conflicts and obligations in legal ethics. Forhåbentligt vil dette fag betyde, at jeg i fremtiden ikke bringer mig selv ud i store problemer. Faget er indtil videre ganske interessant, men frembyder en ikke ubetydelig arbejdsmængde til hver enkelt undervisning, idet karakteren for en stor del består af deltagelse i timerne.

Torsdag fra kl. 12-15 går det ud på immaterielle rettigheder. Det er efter navnet af faget kun en introduktion eller lignende, men jeg var ganske forfærdet ved sidste undervisning da læreren fortalte, at de studerende ofte klagede over, at faget var lige så svært som det der giver 8 credits, men at dette kun gav 4 credits.

Nu må jeg hellere følge lidt med i undervisningen igen :)

4 kommentarer:

  1. Tirsdag lyder til at være den dag du kan få mest ud af undervisningen derover. Så gå endelig ikke glip af økonomi timerne, da det klart virker som det BEDSTE af alle dine fag.

    Lad os hurtigt slå fast, at økonomi på ingen måder er kedeligere end freaking jura(/boring)...!!!!!

    SvarSlet
  2. Håber du alligevel har tid til den vigtigste del af studierne - Druk

    Den kan jo evt. kombineres med økonomien, så har du dig en sjov tirsdag!

    SvarSlet
  3. Hej Buster!

    Hvori består vinket med vognstangen? Er det studielivets realiteter der er ved at gå op for dig?

    Det lader til at du også er glad for studierne på den anden side af kloden... Ud fra de tidligere indlæg lod det til at det hele ville gå op i druk og hor, så det er rart også at høre lidt om din studiehverdag. ;D

    Det' hyggeligt at følge med i bloggen!

    SvarSlet
  4. Hey guys, tak for kommentarerne, jeg svarer lige når jeg er tilbage igen.

    SvarSlet