Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og søndag

Et hvert godt indlæg på en blog starter med en titel. Nogle gange giver det sig selv, andre gange så har man slet intet navn til den. Så er der også de gange, hvor der simpelthen er så mange navne at tage af, at man ikke ved hvad man skal gøre. Dette indlæg kunne tage mange navne, da jeg synes det har været nogle relativt begivenhedsrige timer.

Jeg skriver med vilje timer. Jeg synes ikke at det passede sig at skrive, at det havde været hverken en begivenhedsrig dag eller dage. Den startede kl. 06:30 i Kirsebærvangen, hvor min kære mor vækkede mig med en smurt morgenbolle og noget varm te. Et scenarie der, udover tidspunktet, ikke adskiller sig meget fra en almindelig dag i mit liv som min mors søn. Turen gik til lufthavnen, og da jeg havde gjort min afsked med min mor og Martin, fortsatte jeg ind i de områder af lufthavnen der er forbeholdt passagererne.

Hvis man kan få et langsomt spark i røven, så var det nok det jeg fik. Et spark der langsomt sneg sig ind på mig, og pludselig ramte rimelig hårdt – jeg følte mig ret alene. Da jeg sad der i lufthavnen, hørte min musik og foretog mig de telefonopkald der endnu skulle klares, da gik det virkelig op for mig, at jeg ikke skulle se alle de mennesker jeg i Danmark som jeg har kære. Det gik op for mig, at jeg var helt alene om dette.

Det lyder alt sammen meget trist, men det er jo netop det jeg har opsøgt. Ikke nødvendigvis at være væk fra dem jeg holder af, men at stå på egne ben langt væk fra alt det der er sikkert, alt det der er nemt.

Efter at jeg indtog hvad der burde have været en eksklusiv sandwich og danskvand, fortsatte jeg langsomt mod Gate C29, hvorfra Flight SQ 351 mod Singapore afgik. Da jeg først kom ombord, fik jeg sat mig en plads for langt tilbage. Den venlige kvinde der havde det sæde jeg havde sat mig i, tilbød mig straks at blive siddende – jeg afslog. Hvilken fejltagelse. Hvis du er en høj fyr som mig, så skal man altså lige huske at foretage den nødvendige rekognoscering. Jeg begik to elementære fejl: 1) Hun var en pige af forholdsvis spinkel bygning, måske hun ikke havde behov for at læne sædet tilbage undervejs. 2) Der var en ondskabsfuldt placeret metalkasse under sædet foran på det sæde der retmæssigt var mit.

Denne fejltagelse gjorde undervejs et ikke ubetydeligt indhug i min komfort, men lad mig straks understrege følgende: Singapore Airlines er super at flyve med. Benpladsen var på trods af min fejl næsten tilstrækkelig – usædvanligt for mig. Når der skulle serveres måltider, så kunne man vælge mellem flere menuer. Den første menu – som smagte fantastisk – blev opfulgt med god gammeldags flødeis. På skærmen i sædet foran mig var der 80 forskellige film at vælge mellem, som alle startede når man selv ønskede det, og kunne pauses og spoles i. Der var 106 forskellige tv indslag, så der blev da set lidt til Hank og diverse andre serier.

Overordnet set, så var det virkelig en god flyvetur – selvom man jo nok altid ser frem til den dag de opfinder en funktionel teleporter.

Da jeg ankom til Singapore tillod jeg mig at tage mig god tid til alting. Jeg kom uden det store besvær immigration og fandt straks min kuffert. Jeg havde håbet på noget gratis WIFI i lufthavnen, men der var der ikke meget held – far er skuffet.
Jeg fortsatte derfor hurtigt mod centrum af byen, hvor jeg jo havde booket et hotelværelse. Jeg var lidt nervøs for, at værelset først ville være tilgængeligt kl. 15:00 Singapore tid, og jeg landede jo allerede kl. 06:00. Men da jeg ved en ottetiden stod i lobbyen fik jeg udleveret en nøgle. Jeg røg straks op til hvad der skulle have været en lur på små to timer, men som endte med, at jeg vågnede kl. 15:00. Det bekymrer mig nu ikke så meget, jeg er fortsat ganske udmattet. Jeg har dog en enkelt bekymring på baggrund af dette, men det vil jeg komme tilbage til.

Jeg fik nemlig brugt dagen til noget: SHOPPING BABY!!! Jeg er nu indehaver af et Canon Powershot SX10 IS. Da jeg skulle købe det, var jeg i et shoppingcenter af betydelig størrelse, hvori der udelukkende blev solgt elektronik og fastfood. Da jeg der gik rundt i dette store center, der savnede jeg virkelig en person hjemmefra – Kevin. Jeg var på godt gammelt dansk helt rundt på gulvet. Anede ikke helt hvad jeg kiggede efter, og der var virkelig mange kameraer at se på. Det endte med, at jeg købte ovennævnte kamera i den første butik jeg kom ind i. Jeg havde dog været hele centret rundt inden jeg returnerede og købte det jeg synes lød som den bedste handel. Mit ræssonement var, at et Canon kunne da ikke være helt tosset.

Det bekymrer mig lidt mere, at jeg nu ikke helt ved, om jeg når et smut forbi NUS og se de forskellige ting, inden jeg i morgen skal op før fanden får sko på. Jeg har undervisning kl. 09:00 mandag morgen i Corporate Comparative Law, og jeg aner ikke hvor jeg skal være. Jeg har diverse oversigter over undervisningshold og lokationer, men har intet for dette fag. Det skyldes formentlig at det er et forelæsningshold, og at det lidt giver sig selv når man kommer frem.

Men mon ikke også disse bekymringer bliver gjort til skamme. Jeg har undervejs bekymret mig for mange ting: har jeg nu de rigtige papirer med, har jeg alle papirerne med, kommer jeg igennem immigration og hvordan går det mon i NFL?

Det er nu ca. 30 timer siden at jeg stod op i de sikre rammer i Kirsebærvangen 69, hvor blev lørdag nu af?