Kunsten at vente

Velkommen tilbage kære læser,


Og som i en anden TV-udsendelse vil jeg da også gerne byde velkommen til de læsere, der først er kommet til nu - i er ikke gået glip af ret meget.


DSB udviste mig dags dato den elskværdighed at forberede mig på lørdagens pinsler ombord på flyveren. Dagen startede glimrende kl. 8:00, hvor vækkeuret begyndte sin umiskendelige lyd. Det er vel næppe nødvendigt at fortælle, at jeg snoozede indtil kl. 8:40.


Efter at have indfundet mig i H-togets luksuriøse interiør med musikken kørende i ørerne, faldt jeg hurtigt hen i den velkendte S-togståge. Dagen var således indtil videre på vej til at gå ned i historien som begivenhedsløs.


Alt dette valgte DSB lynhurtigt at rode bod på. Situationen startede på Langgade station, hvor udsigten til Nanok varede væsentlig længere end sædvanlig. Det var først da jeg lettede trykket af musikken i ørerne, at jeg bemærkede den spæde stemme over højtalerne. Der var - naturligvis - tale om problemer med signalerne på hovedbanegården. I et forsøg på ikke at malke dette alt for meget, skal jeg blot fortælle, at jeg endte med at vente 30 minutter før jeg kunne stige ombord på et regionaltog mod hovedbanegården.

Så hermed skal der lyde en tak til DSB for uden tanke på sig selv at forberede mig og min tålmodighed på den forestående flyvetur.