C'est la vie

Kære læser,

Så er bloggen tilbage til vanlig standard, hvad det så end må betyde. Nogle vil nok mene, at det tiltrængte afbræk i den kedelige hverdag i Singapore, måtte medføre et løft i kvaliteten af bloggen - lad det straks være sagt, det er der ingen garanti for.

Sidste gang der var aktivitet fra min side på denne blog, stod datoen placeret på torsdag den 22. januar i kalenderen. Det var en dagen derpå, om man så kan sige, idet onsdagen nok engang var blevet tilbragt under diskoternes tvivlsomme diskolys til rytmerne af de endnu mere tvivlsomme diskotoner - nu er jeg nok lidt hård ved diskoterne. Torsdagen var derfor lidt so-so, men jeg fik da besøgt NTU, hvilket er Nanyang Technical University, hvor jeg blev spist af med noget kanon sushi.

Da klokken nåede 19:20 stod jeg hjemme på Commonwealth dr., og hældte dagens fried rice i den dertil indrettede mund, pakkede, skrev blog, opdaterede facebook og diverse andre gøremål, inden jeg kl. 20:00 forlod Commonwealth dr. med Eugenia for at mødes med nogen af de andre som skulle med. Gutterne tog med et par toge senere, da jeg blot skulle sørge for, at vores medrejsende havde udfyldt visa papirer til Malaysia inden vi skulle ombord på bussen.

Vi fik klemt alle 8 personer ind i den bus der skulle køre os til den Singapore-Malaysiske grænse, og rejsen var skudt i gang. Grænsen var et kæmpe kompleks. Da vi var kommet igennem diverse checkpoints, skulle vi indfinde os i den bus, der havde ansvaret for at bringe os helskindede til Lumut, en havneby nær Pulau Pangkor. Hvad busture angår, så var dette noget nær en drøm. De siddepladser der var, overgik langt hvad jeg havde forventet. Jeg sov næsten hele vejen.

Vores velkomstkomité i Lumut bestod af 3 mus, 5 katte - der ingenlunde forstod sig på at fange mus - og 50 minutters morgenbøn fra højtalerne i tårnet på den lokale moske. Dette var alt sammen kl. 06:00 om morgenen, og vi skulle vente til kl. 07:00 for at købe vores returbilletter. Dette blev klaret og vi fik os en færge imod Pulau Pangkor. Hvis man lige skal trække en streg igennem herlighederne, så er de fandme elendige til at indstille deres AC på andet end "fuld blæs" på deres transportmidler - det er dælme koldt.

Fremme i havnen på Pulau Pangkor forsøgte de lokale taxidrivers at overbevise os om, at vi skulle tage 3 taxaer med 3 i hver, i sig selv lidt en bedrift, når vi nu kun var 8 personer. Vi afviste blankt idet, at de alle sammen kørte i minibusser, og at vi sagtens kunne være alle 8 i en taxa - om ikke andet, så fik vi da noget at grine af. Fremme på hotellet var der ikke meget at berette om, byen var en spøgelsesby, og hotellet var som forventet af rimelig kvalitet. Byen vågnede dog gevaldigt op i løbet af de dage vi tilbragte der.

Morgenmaden blev indtaget på dén eneste lokale restaurant der var åben, alt var simpelthen lukket. Stranden var dog klar til at blive indtaget af vores brogede skare af danskere, tyskere og amerikanere.

Fra Pulau Pangkor

.

Første dag blev således for den største del tilbragt på langs på stranden, pånær afbrækket bestående i en times kano/kajaktur, hvorfra billeddokumentation af sikkerhedsmæssige årsager udeblev. Aftensmaden blev indtaget på Daddy's, hvor et måltid til 8 personer med 3 retter skal tage 3 timer.

Aftenen blev tilbragt på stranden med en iPod afspiller og en masse øl - nogle ret vilde af slagsen. Der var en slags morild(Wiki) i vandet den aften som vi efter at have tilendebragt indholdet af vores øl morede os med i noget tid.

Næste dag rakte vi ud efter den kendte ske med den anden hånd. Esben og jeg planlagde lynhurtigt, at dagen som et minimum skulle tilbringes på en af havets frygtede motorcykler. Idet der ikke var det der lignede en bølge på havet, var det muligt at give den fuld gas, og lave diverse tossede manøvrer, således at man næsten blev kastet af maskineriet.

Fra Pulau Pangkor

Afslapningen på den lange side blev afbrudt af en gåtur hen til noget så kuriøst som et Mickey Mouse tempel, som vi hurtigt forlod til fordel for en klatretur på nogle sten ud imod en ikke tidligere udforskede(læs: af os) områder på øen. Herfra fik vi adgang til en udsigt indeholdende blandt andet 4 havørne, som gladeligt kredsede rundt i luften. Vi så faktisk en af dem dykke ned og fange en fisk - fedt.

Fra Pulau Pangkor

Fra Pulau Pangkor

Aftensmad nok engang på Daddy´s hvor jeg medbragte kameraet til lidt billeder af solnedgangen, som kan nydes på min billedside.

Vejret levede næste morgen ikke op til vanlig standard, hvorfor vi sov lidt længe. Af spændende udskejelser er næsten udelukkende at fortælle, at Anders og jeg gjorde et reelt forsøg på at svømme ud til en nærtliggende ø. Efter at have været ude på en svømmetur rundt om den første gruppe klipper, for derefter at have forceret en seriøs klatreudfordring på de næste klipper, måtte vi se vores nederlag i øjnene til en strøm der havde gjorde det ganske umuligt at klare den nok 500 meter lange svømmetur uden at omkomme.

Efter en udramatisk hjemtur, sidder jeg nu her kl. 14:30 og skriver blog, efter at have kæmpet en betydelig kamp med indkøbene til de kommende dages kinesiske nytår. Håber at de mange billeder kan tilfredsstille de utilfredse læsere af bloggen der måtte eksistere.