Kære læser,
Jeg har faktisk ikke helt overblik over, hvornår og om hvad jeg sidst skrev. Jeg har samtidigt ikke energi eller overskud til at trykke mig en gang tilbage for at kontrollere det. Fordi når det kommer til lange dage, så har dette helt sikkert været en af disse. Klokken nærmer sig så småt halv tolv lokal tid, og jeg er kun netop begyndt på hvad der formentlig bliver et længere indlæg samt billede upload.
Omstændigheder betød, at nattens søvn var lidt begrænset. Her var en tur på natklub blot en af flere omstændigheder. Det var derfor en mat gruppe unge mennesker der begav sig på "sightseeing" i Indian quarter. Det blev vidst til det man kan kalde et begrænset udbytte. Klokken sneg sig op imod 17, da vi vendte om og besluttede os for lidt shopping nær City Hall SMRT. Jeg insisterer promte på, at vi må indtage en kop kaffe på den første Starbucks vi passerer - dette fortryder vi næppe.
Jeg køber den største kop kaffe jeg overhovedet kunne slippe af sted med, og vi var heldige nok at få pladser i en dejlig sofagruppe - nu skulle der bare lades op på batterierne. Der var bare det ved det, at det virkede SLET IKKE. Jeg blev kun mere døsig, og jeg forventede egentlig, at intet andet end søvn ville kunne afhjælpe min trang til at sove.
Jeg tog fejl - min genopstandelse stod pludselig der foran vores sofagruppe personificeret ved to unge asiatisk udseende personer, der høfligt spurgte os, om vi havde lyst til at se Asiens største "Float Parade" - link til 2008 udgaven.
Jeg havde i torsdags allerede overværet nogle af forberedelserne fra tilskuerpladserne, og havde tænkte for mig selv, at det ville da være en oplevelse man ville kunne bruge til noget. Men det kostede alligevel omkring 200 kr. for en billet, så da de stod der og ville give os 9 billetter gratis, så slog vi da straks til.
Lad mig holde det til, at det virkelig var fedt - jeg har optaget utallige videoer, og jeg har taget mange billeder - samlet set 2gb. Farver, sang, fyrværkeri og underholdning til den store guldmedalje. Jeg forsøger hurtigst muligt at få smidt dem op og gjort tilgængelige. Men der skal altså lige foretages en grovsortering.
lørdag den 31. januar 2009
torsdag den 29. januar 2009
Oreos and coffee please
Det er hvad enhver god frokost består af. I hvert fald når man kom hjem kl. 03:00 natten før 3 timers IP law. Efterhånden som jeg tygger mig igennem de runde kiks og synker den lunkne kaffe, er jeg mere og mere overbevist om, at det var en fuldkommen elendig idé at købe det.
Lad os skrue tiden lidt tilbage, nærmere bestemt til i går. Dagen i går var en ret vigtig dag. Min gruppe skulle være Commentators på en class presentation i Legal Ethics. Dette indebærer, at vi skal kommentere og stille kritiske spørgsmål der lægger op til debat. Det tæller samtidigt 10% af min samlede karakter i faget. Der er yderligere 15% af karakteren at hente på den generelle deltagelse i faget.
På trods af min sparsomme forberedelse, lykkedes det mig at klare mig igennem timerne med et rimelig godt resultat. Da jeg efter timen søgte konsultation hos underviseren sagde hun i hvert fald, at jeg havde gjort det rigtig godt. Så fortjener man sgu da en bytur ikke sandt?
Det mente jeg i hvert fald. Der stod dog nogle væsentlig besværligheder i vejen for endnu en onsdag med druk og morskab. Heraf var min søvnmangel en væsentlig faktor. Jeg forsøgte mig med en lur da jeg kom hjem, det gik ikke – jeg var fortsat godt stresset efter dagens strabadser. Løbetur, det må da kunne gøre forskellen tænkte jeg. Ganske rigtig, en løbetur hjalp, imidlertid kom diverse roomies, facebook, msn og andre tidsrøvere mellem mig og min lur.
Dermed stod den for anden aften i træk på en omgang koffein repræsenteret ved instant coffee. Jeg fulgte op på dette tiltag ved at høre en masse dansetoner på vores smart iPod anlæg. Humøret var efterhånden højt, og jeg var klar til at ledsage de andre i byen. Mht. aftenens udskejelser herefter kan jeg blot konkluderer, at det MÅ have været en rigtig sjov aften. Jeg tog af sted med 120 sing på lommen, og jeg kom hjem med 9. Dette skyldes til dels, at jeg købte to mojitos ved Clarke Quay klokken lort om natten - de var hverken billige eller gode, så det er vidst lidt det samme som at tabe.
Hjemturen var ingen succes. Jeg delte en taxa med nogle andre, og chaufføren var muligvis mere fuld end jeg var, i hvert fald satte han mig af ved et togstop før det jeg ville have været af ved. Jeg stod intetanende ud, og opdagede først missæren efter et par minutters vandren omkring.
Denne blog startede jeg således på at skrive kl. 12:00 torsdag mens jeg sad og ventede på at min underviser skulle dukke op. På opfordring af Dennis "DJ" Jensen skrev jeg således ikke blogindlæg i undervisningen. I aften smutter jeg nok engang til Esplanade for at spise, så måske der kommer nogle federe billeder ud af det denne gang - jeg skal da forsøge :)
Lad os skrue tiden lidt tilbage, nærmere bestemt til i går. Dagen i går var en ret vigtig dag. Min gruppe skulle være Commentators på en class presentation i Legal Ethics. Dette indebærer, at vi skal kommentere og stille kritiske spørgsmål der lægger op til debat. Det tæller samtidigt 10% af min samlede karakter i faget. Der er yderligere 15% af karakteren at hente på den generelle deltagelse i faget.
På trods af min sparsomme forberedelse, lykkedes det mig at klare mig igennem timerne med et rimelig godt resultat. Da jeg efter timen søgte konsultation hos underviseren sagde hun i hvert fald, at jeg havde gjort det rigtig godt. Så fortjener man sgu da en bytur ikke sandt?
Det mente jeg i hvert fald. Der stod dog nogle væsentlig besværligheder i vejen for endnu en onsdag med druk og morskab. Heraf var min søvnmangel en væsentlig faktor. Jeg forsøgte mig med en lur da jeg kom hjem, det gik ikke – jeg var fortsat godt stresset efter dagens strabadser. Løbetur, det må da kunne gøre forskellen tænkte jeg. Ganske rigtig, en løbetur hjalp, imidlertid kom diverse roomies, facebook, msn og andre tidsrøvere mellem mig og min lur.
Dermed stod den for anden aften i træk på en omgang koffein repræsenteret ved instant coffee. Jeg fulgte op på dette tiltag ved at høre en masse dansetoner på vores smart iPod anlæg. Humøret var efterhånden højt, og jeg var klar til at ledsage de andre i byen. Mht. aftenens udskejelser herefter kan jeg blot konkluderer, at det MÅ have været en rigtig sjov aften. Jeg tog af sted med 120 sing på lommen, og jeg kom hjem med 9. Dette skyldes til dels, at jeg købte to mojitos ved Clarke Quay klokken lort om natten - de var hverken billige eller gode, så det er vidst lidt det samme som at tabe.
Hjemturen var ingen succes. Jeg delte en taxa med nogle andre, og chaufføren var muligvis mere fuld end jeg var, i hvert fald satte han mig af ved et togstop før det jeg ville have været af ved. Jeg stod intetanende ud, og opdagede først missæren efter et par minutters vandren omkring.
Denne blog startede jeg således på at skrive kl. 12:00 torsdag mens jeg sad og ventede på at min underviser skulle dukke op. På opfordring af Dennis "DJ" Jensen skrev jeg således ikke blogindlæg i undervisningen. I aften smutter jeg nok engang til Esplanade for at spise, så måske der kommer nogle federe billeder ud af det denne gang - jeg skal da forsøge :)
tirsdag den 27. januar 2009
Man må yde før man kan nyde
Kære læser,
Hvis du har kendskab til hvem der opfandt dette ordsprog/spil, så må du meget gerne gøre en af følgende to muligheder; a) skyde ham, b) opgive hans position så jeg kan skyde ham. Der synes enten at herske en poetisk retfærdighed, eller fra mit synspunkt grov uretfærdighed.
Alle mine roomies er ude at opleve det kinesiske nytår i Singapore, mens jeg sidder og forbereder mig på morgendagens timer. Der er nogle vigtige forberedelser der skal færdiggøres, og det lader ingenlunde til at være overkommeligt.
Jeg har derfor brugt mit kamera til at dokumentere den åbenbare forskel i disse to forskellige aktiviteter; læsning og morskab ved lunar new year. Til brug for dette har jeg lånt nogle af de billeder de søde roomies har brugt aftenen på at skyde.
vs.
Desuden kan jeg da lige smide et billede op der dokumenterer den nærmest sirlige orden, jeg for nuværende tidspunkt kan fremvise på mit værelse. Jeg har efter dagens besøg i Ikea, hvilket i øvrigt var det andet besøg på ganske kort tid, fået lidt mere styr på min sengesituation. Tidligere har problemet således været, at lagnet ikke sad ordentlig fast under min madras, dette er nu, forhåbentlig, løst ved indkøbet af en rullemadras som lagnet kan sættes fast under.
Desuden er indkøbt et tæppe, som midlertidigt tjener som et sengetæppe, men er beregnet til de ganske kolde busture til diverse tropiske øer. Ja, kom ikke her og sig, at der ikke er styr på tingene.
Hvis du har kendskab til hvem der opfandt dette ordsprog/spil, så må du meget gerne gøre en af følgende to muligheder; a) skyde ham, b) opgive hans position så jeg kan skyde ham. Der synes enten at herske en poetisk retfærdighed, eller fra mit synspunkt grov uretfærdighed.
Alle mine roomies er ude at opleve det kinesiske nytår i Singapore, mens jeg sidder og forbereder mig på morgendagens timer. Der er nogle vigtige forberedelser der skal færdiggøres, og det lader ingenlunde til at være overkommeligt.
Jeg har derfor brugt mit kamera til at dokumentere den åbenbare forskel i disse to forskellige aktiviteter; læsning og morskab ved lunar new year. Til brug for dette har jeg lånt nogle af de billeder de søde roomies har brugt aftenen på at skyde.
 |
| Fra Uretfærdighedernes holdested |
vs.
 |
| Fra Uretfærdighedernes holdested |
Desuden kan jeg da lige smide et billede op der dokumenterer den nærmest sirlige orden, jeg for nuværende tidspunkt kan fremvise på mit værelse. Jeg har efter dagens besøg i Ikea, hvilket i øvrigt var det andet besøg på ganske kort tid, fået lidt mere styr på min sengesituation. Tidligere har problemet således været, at lagnet ikke sad ordentlig fast under min madras, dette er nu, forhåbentlig, løst ved indkøbet af en rullemadras som lagnet kan sættes fast under.
Desuden er indkøbt et tæppe, som midlertidigt tjener som et sengetæppe, men er beregnet til de ganske kolde busture til diverse tropiske øer. Ja, kom ikke her og sig, at der ikke er styr på tingene.
mandag den 26. januar 2009
C'est la vie
Kære læser,
Så er bloggen tilbage til vanlig standard, hvad det så end må betyde. Nogle vil nok mene, at det tiltrængte afbræk i den kedelige hverdag i Singapore, måtte medføre et løft i kvaliteten af bloggen - lad det straks være sagt, det er der ingen garanti for.
Sidste gang der var aktivitet fra min side på denne blog, stod datoen placeret på torsdag den 22. januar i kalenderen. Det var en dagen derpå, om man så kan sige, idet onsdagen nok engang var blevet tilbragt under diskoternes tvivlsomme diskolys til rytmerne af de endnu mere tvivlsomme diskotoner - nu er jeg nok lidt hård ved diskoterne. Torsdagen var derfor lidt so-so, men jeg fik da besøgt NTU, hvilket er Nanyang Technical University, hvor jeg blev spist af med noget kanon sushi.
Da klokken nåede 19:20 stod jeg hjemme på Commonwealth dr., og hældte dagens fried rice i den dertil indrettede mund, pakkede, skrev blog, opdaterede facebook og diverse andre gøremål, inden jeg kl. 20:00 forlod Commonwealth dr. med Eugenia for at mødes med nogen af de andre som skulle med. Gutterne tog med et par toge senere, da jeg blot skulle sørge for, at vores medrejsende havde udfyldt visa papirer til Malaysia inden vi skulle ombord på bussen.
Vi fik klemt alle 8 personer ind i den bus der skulle køre os til den Singapore-Malaysiske grænse, og rejsen var skudt i gang. Grænsen var et kæmpe kompleks. Da vi var kommet igennem diverse checkpoints, skulle vi indfinde os i den bus, der havde ansvaret for at bringe os helskindede til Lumut, en havneby nær Pulau Pangkor. Hvad busture angår, så var dette noget nær en drøm. De siddepladser der var, overgik langt hvad jeg havde forventet. Jeg sov næsten hele vejen.
Vores velkomstkomité i Lumut bestod af 3 mus, 5 katte - der ingenlunde forstod sig på at fange mus - og 50 minutters morgenbøn fra højtalerne i tårnet på den lokale moske. Dette var alt sammen kl. 06:00 om morgenen, og vi skulle vente til kl. 07:00 for at købe vores returbilletter. Dette blev klaret og vi fik os en færge imod Pulau Pangkor. Hvis man lige skal trække en streg igennem herlighederne, så er de fandme elendige til at indstille deres AC på andet end "fuld blæs" på deres transportmidler - det er dælme koldt.
Fremme i havnen på Pulau Pangkor forsøgte de lokale taxidrivers at overbevise os om, at vi skulle tage 3 taxaer med 3 i hver, i sig selv lidt en bedrift, når vi nu kun var 8 personer. Vi afviste blankt idet, at de alle sammen kørte i minibusser, og at vi sagtens kunne være alle 8 i en taxa - om ikke andet, så fik vi da noget at grine af. Fremme på hotellet var der ikke meget at berette om, byen var en spøgelsesby, og hotellet var som forventet af rimelig kvalitet. Byen vågnede dog gevaldigt op i løbet af de dage vi tilbragte der.
Morgenmaden blev indtaget på dén eneste lokale restaurant der var åben, alt var simpelthen lukket. Stranden var dog klar til at blive indtaget af vores brogede skare af danskere, tyskere og amerikanere.
.
Første dag blev således for den største del tilbragt på langs på stranden, pånær afbrækket bestående i en times kano/kajaktur, hvorfra billeddokumentation af sikkerhedsmæssige årsager udeblev. Aftensmaden blev indtaget på Daddy's, hvor et måltid til 8 personer med 3 retter skal tage 3 timer.
Aftenen blev tilbragt på stranden med en iPod afspiller og en masse øl - nogle ret vilde af slagsen. Der var en slags morild(Wiki) i vandet den aften som vi efter at have tilendebragt indholdet af vores øl morede os med i noget tid.
Næste dag rakte vi ud efter den kendte ske med den anden hånd. Esben og jeg planlagde lynhurtigt, at dagen som et minimum skulle tilbringes på en af havets frygtede motorcykler. Idet der ikke var det der lignede en bølge på havet, var det muligt at give den fuld gas, og lave diverse tossede manøvrer, således at man næsten blev kastet af maskineriet.
Afslapningen på den lange side blev afbrudt af en gåtur hen til noget så kuriøst som et Mickey Mouse tempel, som vi hurtigt forlod til fordel for en klatretur på nogle sten ud imod en ikke tidligere udforskede(læs: af os) områder på øen. Herfra fik vi adgang til en udsigt indeholdende blandt andet 4 havørne, som gladeligt kredsede rundt i luften. Vi så faktisk en af dem dykke ned og fange en fisk - fedt.
Aftensmad nok engang på Daddy´s hvor jeg medbragte kameraet til lidt billeder af solnedgangen, som kan nydes på min billedside.
Vejret levede næste morgen ikke op til vanlig standard, hvorfor vi sov lidt længe. Af spændende udskejelser er næsten udelukkende at fortælle, at Anders og jeg gjorde et reelt forsøg på at svømme ud til en nærtliggende ø. Efter at have været ude på en svømmetur rundt om den første gruppe klipper, for derefter at have forceret en seriøs klatreudfordring på de næste klipper, måtte vi se vores nederlag i øjnene til en strøm der havde gjorde det ganske umuligt at klare den nok 500 meter lange svømmetur uden at omkomme.
Efter en udramatisk hjemtur, sidder jeg nu her kl. 14:30 og skriver blog, efter at have kæmpet en betydelig kamp med indkøbene til de kommende dages kinesiske nytår. Håber at de mange billeder kan tilfredsstille de utilfredse læsere af bloggen der måtte eksistere.
Så er bloggen tilbage til vanlig standard, hvad det så end må betyde. Nogle vil nok mene, at det tiltrængte afbræk i den kedelige hverdag i Singapore, måtte medføre et løft i kvaliteten af bloggen - lad det straks være sagt, det er der ingen garanti for.
Sidste gang der var aktivitet fra min side på denne blog, stod datoen placeret på torsdag den 22. januar i kalenderen. Det var en dagen derpå, om man så kan sige, idet onsdagen nok engang var blevet tilbragt under diskoternes tvivlsomme diskolys til rytmerne af de endnu mere tvivlsomme diskotoner - nu er jeg nok lidt hård ved diskoterne. Torsdagen var derfor lidt so-so, men jeg fik da besøgt NTU, hvilket er Nanyang Technical University, hvor jeg blev spist af med noget kanon sushi.
Da klokken nåede 19:20 stod jeg hjemme på Commonwealth dr., og hældte dagens fried rice i den dertil indrettede mund, pakkede, skrev blog, opdaterede facebook og diverse andre gøremål, inden jeg kl. 20:00 forlod Commonwealth dr. med Eugenia for at mødes med nogen af de andre som skulle med. Gutterne tog med et par toge senere, da jeg blot skulle sørge for, at vores medrejsende havde udfyldt visa papirer til Malaysia inden vi skulle ombord på bussen.
Vi fik klemt alle 8 personer ind i den bus der skulle køre os til den Singapore-Malaysiske grænse, og rejsen var skudt i gang. Grænsen var et kæmpe kompleks. Da vi var kommet igennem diverse checkpoints, skulle vi indfinde os i den bus, der havde ansvaret for at bringe os helskindede til Lumut, en havneby nær Pulau Pangkor. Hvad busture angår, så var dette noget nær en drøm. De siddepladser der var, overgik langt hvad jeg havde forventet. Jeg sov næsten hele vejen.
Vores velkomstkomité i Lumut bestod af 3 mus, 5 katte - der ingenlunde forstod sig på at fange mus - og 50 minutters morgenbøn fra højtalerne i tårnet på den lokale moske. Dette var alt sammen kl. 06:00 om morgenen, og vi skulle vente til kl. 07:00 for at købe vores returbilletter. Dette blev klaret og vi fik os en færge imod Pulau Pangkor. Hvis man lige skal trække en streg igennem herlighederne, så er de fandme elendige til at indstille deres AC på andet end "fuld blæs" på deres transportmidler - det er dælme koldt.
Fremme i havnen på Pulau Pangkor forsøgte de lokale taxidrivers at overbevise os om, at vi skulle tage 3 taxaer med 3 i hver, i sig selv lidt en bedrift, når vi nu kun var 8 personer. Vi afviste blankt idet, at de alle sammen kørte i minibusser, og at vi sagtens kunne være alle 8 i en taxa - om ikke andet, så fik vi da noget at grine af. Fremme på hotellet var der ikke meget at berette om, byen var en spøgelsesby, og hotellet var som forventet af rimelig kvalitet. Byen vågnede dog gevaldigt op i løbet af de dage vi tilbragte der.
Morgenmaden blev indtaget på dén eneste lokale restaurant der var åben, alt var simpelthen lukket. Stranden var dog klar til at blive indtaget af vores brogede skare af danskere, tyskere og amerikanere.
 |
| Fra Pulau Pangkor |
Første dag blev således for den største del tilbragt på langs på stranden, pånær afbrækket bestående i en times kano/kajaktur, hvorfra billeddokumentation af sikkerhedsmæssige årsager udeblev. Aftensmaden blev indtaget på Daddy's, hvor et måltid til 8 personer med 3 retter skal tage 3 timer.
Aftenen blev tilbragt på stranden med en iPod afspiller og en masse øl - nogle ret vilde af slagsen. Der var en slags morild(Wiki) i vandet den aften som vi efter at have tilendebragt indholdet af vores øl morede os med i noget tid.
Næste dag rakte vi ud efter den kendte ske med den anden hånd. Esben og jeg planlagde lynhurtigt, at dagen som et minimum skulle tilbringes på en af havets frygtede motorcykler. Idet der ikke var det der lignede en bølge på havet, var det muligt at give den fuld gas, og lave diverse tossede manøvrer, således at man næsten blev kastet af maskineriet.
 |
| Fra Pulau Pangkor |
Afslapningen på den lange side blev afbrudt af en gåtur hen til noget så kuriøst som et Mickey Mouse tempel, som vi hurtigt forlod til fordel for en klatretur på nogle sten ud imod en ikke tidligere udforskede(læs: af os) områder på øen. Herfra fik vi adgang til en udsigt indeholdende blandt andet 4 havørne, som gladeligt kredsede rundt i luften. Vi så faktisk en af dem dykke ned og fange en fisk - fedt.
 |
| Fra Pulau Pangkor |
 |
| Fra Pulau Pangkor |
Aftensmad nok engang på Daddy´s hvor jeg medbragte kameraet til lidt billeder af solnedgangen, som kan nydes på min billedside.
Vejret levede næste morgen ikke op til vanlig standard, hvorfor vi sov lidt længe. Af spændende udskejelser er næsten udelukkende at fortælle, at Anders og jeg gjorde et reelt forsøg på at svømme ud til en nærtliggende ø. Efter at have været ude på en svømmetur rundt om den første gruppe klipper, for derefter at have forceret en seriøs klatreudfordring på de næste klipper, måtte vi se vores nederlag i øjnene til en strøm der havde gjorde det ganske umuligt at klare den nok 500 meter lange svømmetur uden at omkomme.
Efter en udramatisk hjemtur, sidder jeg nu her kl. 14:30 og skriver blog, efter at have kæmpet en betydelig kamp med indkøbene til de kommende dages kinesiske nytår. Håber at de mange billeder kan tilfredsstille de utilfredse læsere af bloggen der måtte eksistere.
torsdag den 22. januar 2009
Servicemeddelelse
Kære læser,
Dette er en automatiseret servicemeddelelse. Indehaveren af denne blog skal tilbringe weekenden på en dejlig ferieø vest for Malaysia ved navnet Pulau Pangkor. Dette medfører, at der som et absolut minimum ikke kommer nogen nye indlæg før mandag, hvor det interessant nok er ved at trække op til et kinesisk nytår.
Der følger selvfølgelig en masse billeder med ovenstående aktivitet, så det kan i da i det mindste se frem til.
Jeg ønsker jer alle de bedste indtil da :)
Dette er en automatiseret servicemeddelelse. Indehaveren af denne blog skal tilbringe weekenden på en dejlig ferieø vest for Malaysia ved navnet Pulau Pangkor. Dette medfører, at der som et absolut minimum ikke kommer nogen nye indlæg før mandag, hvor det interessant nok er ved at trække op til et kinesisk nytår.
Der følger selvfølgelig en masse billeder med ovenstående aktivitet, så det kan i da i det mindste se frem til.
Jeg ønsker jer alle de bedste indtil da :)
onsdag den 21. januar 2009
Vink med en vognstang
Hej kære læser,
Der har været relativt travlt siden, at jeg igen satte fødderne på jorden der tilhører det land vi kalder Singapore. Studiet har fyldt betydeligt i den tid der er gået siden mit sidste indlæg, så jeg tænkte, at det ville være et glimrende tidspunkt, at gennemgå de fag jeg nu engang har valgt at bruge min tid her i Singapore på.
Mandag fra kl. 9-12 bruger jeg tiden på et fag, som går under det mundrette navn Comparative corporate law. Fagets mål er, som navnet måske lidt afslører, at sammenligne de selskabsretlige regler, som findes rundt omkring i verden. Faget fokuserer hovedsaligt på USA, Kina, Storbritanien, Japan og Tyskland. Timen i mandags var min første i faget, men jeg var meget positivt overrasket. Underviseren er en relativt travl herre, idet han også underviser i Japan, Kina og endnu et asiatisk land, som jeg lige har glemt, udover Singapore.
Tirsdag fra kl. 12-15 er det tid til økonomi. Gårsdagens undervisning var relativt(læs: meget) kedelig. Selv når jeg virkelig forsøgte at følge med, så synes jeg absolut ikke at han sagde noget interessant. Det lader til, at økonomer om muligt er endnu værre end juridiske proffessorere til at diskutere en hel masse om ting der er relativt ligegyldige. Jeg finder i hvert fald, at meget af den diskussion der foregår er ligegyldig, idet den ene teoretiker blot finder et eksempel hvor den anden teoretikers teori ikke holder. Herefter opfinder han en teori der kan forklare denne situation bedre. Hvis i så tilfører endnu en teoretiker, så kan i se hvor det bærer hen af. Forhåbentlig bliver faget lidt bedre som vi kommer videre.
Onsdag fra kl. 9-12 er det tid til et skud etik og moral. Fagets navn er Conflicts and obligations in legal ethics. Forhåbentligt vil dette fag betyde, at jeg i fremtiden ikke bringer mig selv ud i store problemer. Faget er indtil videre ganske interessant, men frembyder en ikke ubetydelig arbejdsmængde til hver enkelt undervisning, idet karakteren for en stor del består af deltagelse i timerne.
Torsdag fra kl. 12-15 går det ud på immaterielle rettigheder. Det er efter navnet af faget kun en introduktion eller lignende, men jeg var ganske forfærdet ved sidste undervisning da læreren fortalte, at de studerende ofte klagede over, at faget var lige så svært som det der giver 8 credits, men at dette kun gav 4 credits.
Nu må jeg hellere følge lidt med i undervisningen igen :)
Der har været relativt travlt siden, at jeg igen satte fødderne på jorden der tilhører det land vi kalder Singapore. Studiet har fyldt betydeligt i den tid der er gået siden mit sidste indlæg, så jeg tænkte, at det ville være et glimrende tidspunkt, at gennemgå de fag jeg nu engang har valgt at bruge min tid her i Singapore på.
Mandag fra kl. 9-12 bruger jeg tiden på et fag, som går under det mundrette navn Comparative corporate law. Fagets mål er, som navnet måske lidt afslører, at sammenligne de selskabsretlige regler, som findes rundt omkring i verden. Faget fokuserer hovedsaligt på USA, Kina, Storbritanien, Japan og Tyskland. Timen i mandags var min første i faget, men jeg var meget positivt overrasket. Underviseren er en relativt travl herre, idet han også underviser i Japan, Kina og endnu et asiatisk land, som jeg lige har glemt, udover Singapore.
Tirsdag fra kl. 12-15 er det tid til økonomi. Gårsdagens undervisning var relativt(læs: meget) kedelig. Selv når jeg virkelig forsøgte at følge med, så synes jeg absolut ikke at han sagde noget interessant. Det lader til, at økonomer om muligt er endnu værre end juridiske proffessorere til at diskutere en hel masse om ting der er relativt ligegyldige. Jeg finder i hvert fald, at meget af den diskussion der foregår er ligegyldig, idet den ene teoretiker blot finder et eksempel hvor den anden teoretikers teori ikke holder. Herefter opfinder han en teori der kan forklare denne situation bedre. Hvis i så tilfører endnu en teoretiker, så kan i se hvor det bærer hen af. Forhåbentlig bliver faget lidt bedre som vi kommer videre.
Onsdag fra kl. 9-12 er det tid til et skud etik og moral. Fagets navn er Conflicts and obligations in legal ethics. Forhåbentligt vil dette fag betyde, at jeg i fremtiden ikke bringer mig selv ud i store problemer. Faget er indtil videre ganske interessant, men frembyder en ikke ubetydelig arbejdsmængde til hver enkelt undervisning, idet karakteren for en stor del består af deltagelse i timerne.
Torsdag fra kl. 12-15 går det ud på immaterielle rettigheder. Det er efter navnet af faget kun en introduktion eller lignende, men jeg var ganske forfærdet ved sidste undervisning da læreren fortalte, at de studerende ofte klagede over, at faget var lige så svært som det der giver 8 credits, men at dette kun gav 4 credits.
Nu må jeg hellere følge lidt med i undervisningen igen :)
søndag den 18. januar 2009
(Rated G)Shady Shack
Det var så Indonesien tur-retur. Vi havde i alt lige godt 24 timer i landet. Selve rejsen var alligevel ikke helt så smutturs agtig, som man måske kunne have forestillet sig. Efter godt 1 time med offentlig transport til havnen, så måtte vi grundet høj sø leve med, at færgen kom af sted 40 minutter for sent. Vi var alle rimelig smadrede da vi først kom ombord på færgen, hvilket resulterede i, at jeg småsov hele turen med musik i ørerne. Da vi kom frem viste det sig, at op til flere af de andre passagerer, havde måtte kæmpe mere end hvad godt er, for at holde indholdet i deres maver på plads. Flere havde endda tabt kampen mod elementerne.
Da vi kom frem stod der en mand med et papir med vores navne på - ret skummelt tænkte vi. Efter et par opklarende(læs: detektiv) spørgsmål, lagde vi gladelig vores tur til Shady Shack, vores kommende residens, i hænderne på den faktisk utroligt veltalende indoneser. Han kunne fortælle os utallige ting om landet undervejs på den 1 timer lange køretur. Jeg var årvagen og bemærkede en fandens - der var VIRKELIG mange - masse valgplakater og flag. Der skulle åbenbart være valg den 7. april.
Da vi kom frem fik vi lidt at spise, og vi checkede ind ved naboen til Shady Shack, da han for weekenden var fuldt belagt. Stedet har nærmest kun gæster i weekenderne, og så er det udelukkende udveksslingsstuderende og backpackere. Dette lagde en god grundsten for en sjov aften.
Vi brugte resten af dagen på lidt badning, hvorefter vi udstyrede os med en helvedes masse øl, og lavede fællessang og spillede kortspil til langt ud på natten. Det var ganske enkelt verdensklasse hygge midt på en indonesisk ferieø.
Søndag stod vi - lettere udmattede - op til endnu en solskinsdag, som vi formøblede på stranden indtil at udturens pinsler skulle spejlvendes. Det er derfor en ganske udmattet ung herre der nu sidder og skriver dette indlæg. Jeg vil nu uden at fortrække en mine, hovedsaligt fordi jeg ikke har energien dertil, slutte dette indlæg med et ønske om, at i alle sammen render og har en forbandet dejlig søndag.
Nu til lektielæsningen, god planlægning! Tjek billederne ud :)
Da vi kom frem stod der en mand med et papir med vores navne på - ret skummelt tænkte vi. Efter et par opklarende(læs: detektiv) spørgsmål, lagde vi gladelig vores tur til Shady Shack, vores kommende residens, i hænderne på den faktisk utroligt veltalende indoneser. Han kunne fortælle os utallige ting om landet undervejs på den 1 timer lange køretur. Jeg var årvagen og bemærkede en fandens - der var VIRKELIG mange - masse valgplakater og flag. Der skulle åbenbart være valg den 7. april.
Da vi kom frem fik vi lidt at spise, og vi checkede ind ved naboen til Shady Shack, da han for weekenden var fuldt belagt. Stedet har nærmest kun gæster i weekenderne, og så er det udelukkende udveksslingsstuderende og backpackere. Dette lagde en god grundsten for en sjov aften.
Vi brugte resten af dagen på lidt badning, hvorefter vi udstyrede os med en helvedes masse øl, og lavede fællessang og spillede kortspil til langt ud på natten. Det var ganske enkelt verdensklasse hygge midt på en indonesisk ferieø.
Søndag stod vi - lettere udmattede - op til endnu en solskinsdag, som vi formøblede på stranden indtil at udturens pinsler skulle spejlvendes. Det er derfor en ganske udmattet ung herre der nu sidder og skriver dette indlæg. Jeg vil nu uden at fortrække en mine, hovedsaligt fordi jeg ikke har energien dertil, slutte dette indlæg med et ønske om, at i alle sammen render og har en forbandet dejlig søndag.
Nu til lektielæsningen, god planlægning! Tjek billederne ud :)
fredag den 16. januar 2009
Lidt presset
Hvorfor ville det naturlige spørgsmål være. I nærværende situation vil svaret således være, at jeg om 6 timer skal stå op til en 2 timers færgetur til Indonesiens kyster.
I aftes iførte vi os de store spenderbukser, og fandt en beværtning tæt på et af de mere kendte landmarks i Singapore Esplanade. Idet min tid i aften mest af alt skal bruges på at pakke til i morgen, så vil dette være bloggen for nu.
Jeg planlægger en fantastisk returblog, når jeg engang søndag aften er tilbage fra Indonesien. Hvis jeg ikke kommer tilbage, så send lige nogen ud at lede efter mig :)
I aftes iførte vi os de store spenderbukser, og fandt en beværtning tæt på et af de mere kendte landmarks i Singapore Esplanade. Idet min tid i aften mest af alt skal bruges på at pakke til i morgen, så vil dette være bloggen for nu.
Jeg planlægger en fantastisk returblog, når jeg engang søndag aften er tilbage fra Indonesien. Hvis jeg ikke kommer tilbage, så send lige nogen ud at lede efter mig :)
torsdag den 15. januar 2009
Destination Indonesia
Velkommen tilbage kære læser,
Gårsdagens eskapader var mildest talt vellykkede. Alle drinks kostede lige godt 11 kr., og jeg åbnede naturligvis ballet med en kande Jim Beam og Cola for 40 kr. Måske det her burde nævnes, at alle damer fik gratis drinks. Det vrimlede med udveksslingsstuderende på klubben ved navm Dbl 0 og stemningen var helt i top. Jeg glæder mig allerede til næste onsdag, hvor det hele formentlig gentager sig endnu en gang.
Selve stedet tog os ret lang tid at finde. Min roomie havde været der en gang før, men han var langt fra sikker på hvor det mere præcist lå. Vi gik igennem et bardistrikt som virkelig sparkede røv, jeg tror jeg tager nogle billeder af det i aften, hvor jeg skal et smut derned sammen med nogle af de andre studerende til et par drinks, ikke noget vildt.
Samtidigt er det så småt på plads, at jeg i weekenden tager et smut til indonesiens strande, hvor jeg sammen med mine roomies skal slappe helt af, og muligvis studere en smule. Vi tager nok af sted op af fredagen, og så skal vi være hjemme igen i løbet af søndagen.
Nu skal jeg ned på det lokale food court og spise mig mæt for godt 8 kr., så det er jo lige til at overkomme :)
Gårsdagens eskapader var mildest talt vellykkede. Alle drinks kostede lige godt 11 kr., og jeg åbnede naturligvis ballet med en kande Jim Beam og Cola for 40 kr. Måske det her burde nævnes, at alle damer fik gratis drinks. Det vrimlede med udveksslingsstuderende på klubben ved navm Dbl 0 og stemningen var helt i top. Jeg glæder mig allerede til næste onsdag, hvor det hele formentlig gentager sig endnu en gang.
Selve stedet tog os ret lang tid at finde. Min roomie havde været der en gang før, men han var langt fra sikker på hvor det mere præcist lå. Vi gik igennem et bardistrikt som virkelig sparkede røv, jeg tror jeg tager nogle billeder af det i aften, hvor jeg skal et smut derned sammen med nogle af de andre studerende til et par drinks, ikke noget vildt.
Samtidigt er det så småt på plads, at jeg i weekenden tager et smut til indonesiens strande, hvor jeg sammen med mine roomies skal slappe helt af, og muligvis studere en smule. Vi tager nok af sted op af fredagen, og så skal vi være hjemme igen i løbet af søndagen.
Nu skal jeg ned på det lokale food court og spise mig mæt for godt 8 kr., så det er jo lige til at overkomme :)
onsdag den 14. januar 2009
Hverdagen rammer
Og, det er slet ikke nogen dårlig ting. Jeg har efterhånden styr på en masse af de ting man ligesom skal have styr på. Deres online studiemiljø har langsomt vundet indpas i min bevidsthed, og jeg deltog igen i dag - enddog aktivt - i undervisningen.
Jeg benyttede mig fortsat af en taxa for at komme derud, men jeg synes det var rimelig legalt at gøre det. Jeg havde sovet virkelig ringe, efter at jeg havde brugt lidt af mine penge på øl. Ikke noget uforsvarligt, bare to øl med mine nye roomies. De gik endda videre og fik en masse mere øl, hvor jeg tog hjem og forsøgte at sove.
Undervisningen var kanon, men jeg vil i fremtidige indlæg komme lidt ind på de fag jeg har.
Jeg fik benyttet chancen til at tage nogle billeder af Bukit Timah Campus, så i kan se hvor det er, at jeg studerer. De er tilgængelige igennem linket til højre.
I aften skal næsten samtlige udvekslingsstuderende jeg har snakket med ud og drikke sig i hegnet. Dette er optimalt, idet jeg først har undervisning kl. 12:00 om torsdagen.
Hav det godt indtil næste gang :)
Jeg benyttede mig fortsat af en taxa for at komme derud, men jeg synes det var rimelig legalt at gøre det. Jeg havde sovet virkelig ringe, efter at jeg havde brugt lidt af mine penge på øl. Ikke noget uforsvarligt, bare to øl med mine nye roomies. De gik endda videre og fik en masse mere øl, hvor jeg tog hjem og forsøgte at sove.
Undervisningen var kanon, men jeg vil i fremtidige indlæg komme lidt ind på de fag jeg har.
Jeg fik benyttet chancen til at tage nogle billeder af Bukit Timah Campus, så i kan se hvor det er, at jeg studerer. De er tilgængelige igennem linket til højre.
I aften skal næsten samtlige udvekslingsstuderende jeg har snakket med ud og drikke sig i hegnet. Dette er optimalt, idet jeg først har undervisning kl. 12:00 om torsdagen.
Hav det godt indtil næste gang :)
tirsdag den 13. januar 2009
Where's the pressure valve?
Hvad sagde du? Ja, er du gal, der er godt med tryk på hernede. Morgenen startede mildest talt ikke optimalt. Jeg havde sat vækkeuret i min telefon til kl. 7:15, hvilket ville give mig rigeligt med tid til at flytte mine ejendele til YO:HA, hvor jeg for fremtiden skal bo.
Det gik jo selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at jeg sov igennem min alarm. Jeg vågnede således lidt i 10:00, da en medarbejder fra hotellet ringede på min dør for at aflevere et brev - ganske heldigt.
En hurtig taxa tur til YO:HA efterfulgt af en taxa til Bukit Timah Campus betød, at jeg var der tids nok til at nå min undervisning. Jeg gik op og tjekkede min postkasse for indhold. Alle på jurastudiet har åbenbart sådan en postkasse. Den bliver brugt på den måde, at alle materialer man skal bruge til undervisning, bliver kopieret og lagt i ens postkasse - læser i med Københavns Universitet?. Desuden stod der nogle dåser med noget frugt, og der lå en serviet hvorpå der var noteret priser på en masse forskellig mad... jeg tror bare jeg smider begge dele ud i morgen.
Undervisningslokalet var mildest talt lækkert, men når man kommer fra det juridiske fakultet i København, så siger det måske heller ikke så meget. Jeg forsøger at tage nogle billeder af mit undervisningslokale i morgen. Til undervisningen var det ikke alle der fulgte lige meget med. Foran mig sad en asiatisk forsamling af drenge, hvor der blev spillet alt fra minesweeper til Sim City.
Efter undervisningen skulle jeg til møde med dekanen på det juridiske fakultet. Der blev talt lidt om løst og fast, men var rimelig hurtigt overstået. Jeg fulgte nogle af mine medstuderende til en shuttle bus som åbenbart kører mellem de to forskellige campus. Det er formentlig den måde jeg skal komme derhen hver dag. I morgen bliver det imidlertid på ny en taxa der skal fragte mig derhen. Dette skyldes, at jeg ikke gider at stå så tidligt op, at jeg selvom jeg ikke formår at komme med shuttle bus, fortsat kan nå at komme frem med en taxa. Har undervisning allerede kl. 9:00.
Der er som sagt godt med tryk på, indtil videre skal jeg formentlig i byen på onsdag. Dette er dog langt fra det eneste jeg er blevet spurgt, om jeg vil deltage i. For eksempel er jeg blevet spurgt, om jeg vil med til Borneo i weekenden, hvilket jeg vel ikke er helt afvisende overfor, men jeg venter formentlig lige til, at jeg er lidt mere på plads og vant til det hele i Singapore.
Desuden er jeg i vores ferie, som ligger i slutningen af februar, blevet inviteret til Hong Kong(hej Funda) af en studerende fra London. Han havde fundet nogle billige retur billetter, og det tror jeg helt sikkert, at jeg har tænkt mig at udleve.
Hvor har jeg dog mødt alle disse studerende? Det gjorde jeg til den store omgang velkomst te, som jeg deltog i i dag kl. 16:00. Teen, den var ikke værd at skrive hjem om. Den var fyldt op med mælk, ikke lige min kop te(dåselatter). Til samme arrangement mødte jeg 4 andre danske studerende. Jeg bor sammen med 3 af dem, og vi planlægger at få opkaldt et område på kortet som "Danish Quarter".
Der kommer nok nye billeder i morgen :) Nu skal jeg rent faktisk studere lidt til i morgen.
Det gik jo selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at jeg sov igennem min alarm. Jeg vågnede således lidt i 10:00, da en medarbejder fra hotellet ringede på min dør for at aflevere et brev - ganske heldigt.
En hurtig taxa tur til YO:HA efterfulgt af en taxa til Bukit Timah Campus betød, at jeg var der tids nok til at nå min undervisning. Jeg gik op og tjekkede min postkasse for indhold. Alle på jurastudiet har åbenbart sådan en postkasse. Den bliver brugt på den måde, at alle materialer man skal bruge til undervisning, bliver kopieret og lagt i ens postkasse - læser i med Københavns Universitet?. Desuden stod der nogle dåser med noget frugt, og der lå en serviet hvorpå der var noteret priser på en masse forskellig mad... jeg tror bare jeg smider begge dele ud i morgen.
Undervisningslokalet var mildest talt lækkert, men når man kommer fra det juridiske fakultet i København, så siger det måske heller ikke så meget. Jeg forsøger at tage nogle billeder af mit undervisningslokale i morgen. Til undervisningen var det ikke alle der fulgte lige meget med. Foran mig sad en asiatisk forsamling af drenge, hvor der blev spillet alt fra minesweeper til Sim City.
Efter undervisningen skulle jeg til møde med dekanen på det juridiske fakultet. Der blev talt lidt om løst og fast, men var rimelig hurtigt overstået. Jeg fulgte nogle af mine medstuderende til en shuttle bus som åbenbart kører mellem de to forskellige campus. Det er formentlig den måde jeg skal komme derhen hver dag. I morgen bliver det imidlertid på ny en taxa der skal fragte mig derhen. Dette skyldes, at jeg ikke gider at stå så tidligt op, at jeg selvom jeg ikke formår at komme med shuttle bus, fortsat kan nå at komme frem med en taxa. Har undervisning allerede kl. 9:00.
Der er som sagt godt med tryk på, indtil videre skal jeg formentlig i byen på onsdag. Dette er dog langt fra det eneste jeg er blevet spurgt, om jeg vil deltage i. For eksempel er jeg blevet spurgt, om jeg vil med til Borneo i weekenden, hvilket jeg vel ikke er helt afvisende overfor, men jeg venter formentlig lige til, at jeg er lidt mere på plads og vant til det hele i Singapore.
Desuden er jeg i vores ferie, som ligger i slutningen af februar, blevet inviteret til Hong Kong(hej Funda) af en studerende fra London. Han havde fundet nogle billige retur billetter, og det tror jeg helt sikkert, at jeg har tænkt mig at udleve.
Hvor har jeg dog mødt alle disse studerende? Det gjorde jeg til den store omgang velkomst te, som jeg deltog i i dag kl. 16:00. Teen, den var ikke værd at skrive hjem om. Den var fyldt op med mælk, ikke lige min kop te(dåselatter). Til samme arrangement mødte jeg 4 andre danske studerende. Jeg bor sammen med 3 af dem, og vi planlægger at få opkaldt et område på kortet som "Danish Quarter".
Der kommer nok nye billeder i morgen :) Nu skal jeg rent faktisk studere lidt til i morgen.
mandag den 12. januar 2009
The neverending story, now with an ending
Hej kære læser,
Klokken sniger sig langsomt imod 19:00, og lad det straks være sagt, jeg nåede ikke til undervisning i dag. Hvis jeg skulle kunne beskrive dagens begivenheder med blot nogenlunde præcision, så var det nødvendigt at skrive det hele ned - det har været begivenhedsrigt.
Dagen startede kl. 05:00 hvor den lokale moske lukkede lidt rytmer ud i æteren. Jeg havde aldrig bemærket det, havde jeg ikke allerede været vågen. Men jeg sov ikke just tungt i nat. Jeg stod op omkring kl. 6:50 hvor jeg havde håbet på, at jeg kunne fange lidt NFL på fjerneren medens jeg gjorde mig klar til dagens strabadser. Planen var klar, kom hen til universitet og se hvad der sker - forhåbentlig kunne jeg nå noget undervisning.
Jeg satte kursen mod SMRT(toget) og valgte et tog i retning af universitet. Jeg havde nogenlunde udset mig hvilken vej man skulle, når man først kom frem - nogenlunde. Jeg stod af toget og begav mig af sted, jeg havde valgt en station, hvor jeg ville komme tæt forbi der hvor jeg fremover skal bo. Efter at have gået i godt 30 minutter, og ikke anede om jeg var kommet hverken tættere eller længere væk fra min ønskede destination, forsøgte jeg at opsøge en taxa.
Heller ikke dette skulle være let. Alle som én var de optaget, og jeg måtte vinke med armene forgæves ved gentagne lejligheder. Jeg gik langs vejen, og begyndte at se et mønster. Langt de fleste drejede ind et bestemt sted. Jeg tænkte derfor, at det måtte da være muligt at få en vogn nede af den gade. Ganske rigtigt, få minutter senere sad jeg i en taxa på vej mod universitet. Jeg ankom lige omkring kl. 9:00, hvor jeg i realiteten havde undervisning. Det viste sig dog ret hurtigt, at min undervisning var langt fra de normale dele universitetet.
Jeg fandt med hjælp fra en venlig vagt frem til Student Service Centre. Herefter startede et større cirkus der først bragte mig til en anden bygning i universitetsområdet, hvor jeg fik lavet mit Student Card. Jeg havde overhørt en piges samtale med en af de ansatte, hvor hun fik fortalte vejen til ICA - immigration kontoret.
Da vi begge havde fået vores student pass, tænkte jeg at jeg lige ville spørge, om vi ikke skulle følges til ICA. Jeg havde nemlig selv ikke den fjerneste idé om, hvordan jeg skulle komme derhen. Det viste sig, at hun også havde aftalt med en anden at følges, så vi var et lille trekløver. Sådan mødte jeg Anton fra Australien og Eugenia fra Tysklan... og nej, jeg har ikke byttet rundt på deres oprindelsesland.
Turen til ICA var faktisk ret bekendt, idet ICA lå blot en station fra hvor mit hotel ligger. Selve opholdet på ICA var som ethvert andet besøg på et immigration kontor - præget af ventetid. Efter flere timer med gentagne ture fra den ene counter til den anden, lykkedes det endelig at få mit Student Pass mod betaling af den nette sum af 400 kr.
Da dette var overstået, kom et af dagens højdepunkter. Jeg var taget hjem til hotellet og havde tændt for computeren og var logget på internettet. Pludselig "ringede" skype, og det var Funda. Det var sgu rart med lidt stemme man kendte hjemmefra.
Klokken var nu næsten 14:00, men jeg var langt fra færdig med de praktiske gøremål. Jeg slog den præcise adresse for mit lejemål op på nettet, og begav mig herefter af sted i det fantastiske SMRT. Jeg fandt uden rigtig meget besvær frem til stedet, hvor jeg efter betydelig ventetid fik udleveret mine nøgler. Jeg havde imellem tiden stiftet bekendtskab med Andrew fra USA og Tibo(stavemåde) fra Frankrig.
Den endelige dom over mit fremtidige domicil vil jeg endnu vente med. Jeg deler formentlig være(læs: kammer) med en dansker. Jeg ved ikke helt om det er positivt eller negativt. Jeg forventer alligevel ikke at bruge megen af min tid hjemme.
Efter at have forladt mit kommende hjem, traskede jeg tilbage mod stationen, hvor jeg fandt en teleudbyder. Jeg købte her et pre-paid telefonkort. Så nu er jeg ejeren af nummeret 83587693, men da jeg skal betale for at modtage opkald, så har jeg ingen intentioner om at besvare udenlandske opkald :)
Jeg smed mig ind i en taxa som var ført af Kong Simon, dette kan man formentlig se billeder af på min billed side inden særlig længe. Jeg knipsede en del billeder alt imens chaufføren styrede imod NUS Faculty of Law. Det var en pænt lang køretur, og det blev sgu næsten 25 kr., jeg tror lidt der er hvad man kan kalde tyveri ved højlys dag.
Lad mig lige tænke mig om, hvad skal man sige om det juridiske fakultet i Singapore... DANMARK GO HOME. Er du vimmer det er lækkert. Jeg gik ind i gården og tog et par billeder, før jeg tog kontakt til en dame i receptionen. Jeg blev vejledt og henvist til en dame jeg erindrer at have haft en e-mail korrespondance kørende med hjemmefra. Der var styr på tingene her. Jeg fik udleveret skema og en masse andre papirer, papirer som jeg endnu ikke har nået at gennemgå. Det skal gøres i aften.
Jeg fandt ved egen kraft tilbage til hotellet med en bus, hvor jeg fandt en lille lokal restaurant i nærheden. Lige en sur mine her: for et land hvis nationalsprog er engelsk, så taler folk VIRKELIG ringe engelsk. Jeg fandt en kinesisk restaurant, hvor tjeneren så mere forvirret og modløs ud end jeg samme morgen havde gjort da jeg var faret vildt, og begrundelsen var det spørgsmål jeg havde stillet ham: Do you have fried rice?. Hvis man ikke kan forstå fried rice, og man arbejder på en kinesisk restaurant, er det så lidt ligesom at være en ludobrik der er slået hjem? Det tror jeg i hvert fald.
Fremover bliver indlæggende formentlig en del kortere, der er simpelthen blot sket så mange ting i dag. Jeg har skåret det væsentlig ned allerede nu. Jeg lægger snarligt nogle billeder op, de kan findes via linket til højre.
Hav det godt alle sammen :)
Klokken sniger sig langsomt imod 19:00, og lad det straks være sagt, jeg nåede ikke til undervisning i dag. Hvis jeg skulle kunne beskrive dagens begivenheder med blot nogenlunde præcision, så var det nødvendigt at skrive det hele ned - det har været begivenhedsrigt.
Dagen startede kl. 05:00 hvor den lokale moske lukkede lidt rytmer ud i æteren. Jeg havde aldrig bemærket det, havde jeg ikke allerede været vågen. Men jeg sov ikke just tungt i nat. Jeg stod op omkring kl. 6:50 hvor jeg havde håbet på, at jeg kunne fange lidt NFL på fjerneren medens jeg gjorde mig klar til dagens strabadser. Planen var klar, kom hen til universitet og se hvad der sker - forhåbentlig kunne jeg nå noget undervisning.
Jeg satte kursen mod SMRT(toget) og valgte et tog i retning af universitet. Jeg havde nogenlunde udset mig hvilken vej man skulle, når man først kom frem - nogenlunde. Jeg stod af toget og begav mig af sted, jeg havde valgt en station, hvor jeg ville komme tæt forbi der hvor jeg fremover skal bo. Efter at have gået i godt 30 minutter, og ikke anede om jeg var kommet hverken tættere eller længere væk fra min ønskede destination, forsøgte jeg at opsøge en taxa.
Heller ikke dette skulle være let. Alle som én var de optaget, og jeg måtte vinke med armene forgæves ved gentagne lejligheder. Jeg gik langs vejen, og begyndte at se et mønster. Langt de fleste drejede ind et bestemt sted. Jeg tænkte derfor, at det måtte da være muligt at få en vogn nede af den gade. Ganske rigtigt, få minutter senere sad jeg i en taxa på vej mod universitet. Jeg ankom lige omkring kl. 9:00, hvor jeg i realiteten havde undervisning. Det viste sig dog ret hurtigt, at min undervisning var langt fra de normale dele universitetet.
Jeg fandt med hjælp fra en venlig vagt frem til Student Service Centre. Herefter startede et større cirkus der først bragte mig til en anden bygning i universitetsområdet, hvor jeg fik lavet mit Student Card. Jeg havde overhørt en piges samtale med en af de ansatte, hvor hun fik fortalte vejen til ICA - immigration kontoret.
Da vi begge havde fået vores student pass, tænkte jeg at jeg lige ville spørge, om vi ikke skulle følges til ICA. Jeg havde nemlig selv ikke den fjerneste idé om, hvordan jeg skulle komme derhen. Det viste sig, at hun også havde aftalt med en anden at følges, så vi var et lille trekløver. Sådan mødte jeg Anton fra Australien og Eugenia fra Tysklan... og nej, jeg har ikke byttet rundt på deres oprindelsesland.
Turen til ICA var faktisk ret bekendt, idet ICA lå blot en station fra hvor mit hotel ligger. Selve opholdet på ICA var som ethvert andet besøg på et immigration kontor - præget af ventetid. Efter flere timer med gentagne ture fra den ene counter til den anden, lykkedes det endelig at få mit Student Pass mod betaling af den nette sum af 400 kr.
Da dette var overstået, kom et af dagens højdepunkter. Jeg var taget hjem til hotellet og havde tændt for computeren og var logget på internettet. Pludselig "ringede" skype, og det var Funda. Det var sgu rart med lidt stemme man kendte hjemmefra.
Klokken var nu næsten 14:00, men jeg var langt fra færdig med de praktiske gøremål. Jeg slog den præcise adresse for mit lejemål op på nettet, og begav mig herefter af sted i det fantastiske SMRT. Jeg fandt uden rigtig meget besvær frem til stedet, hvor jeg efter betydelig ventetid fik udleveret mine nøgler. Jeg havde imellem tiden stiftet bekendtskab med Andrew fra USA og Tibo(stavemåde) fra Frankrig.
Den endelige dom over mit fremtidige domicil vil jeg endnu vente med. Jeg deler formentlig være(læs: kammer) med en dansker. Jeg ved ikke helt om det er positivt eller negativt. Jeg forventer alligevel ikke at bruge megen af min tid hjemme.
Efter at have forladt mit kommende hjem, traskede jeg tilbage mod stationen, hvor jeg fandt en teleudbyder. Jeg købte her et pre-paid telefonkort. Så nu er jeg ejeren af nummeret 83587693, men da jeg skal betale for at modtage opkald, så har jeg ingen intentioner om at besvare udenlandske opkald :)
Jeg smed mig ind i en taxa som var ført af Kong Simon, dette kan man formentlig se billeder af på min billed side inden særlig længe. Jeg knipsede en del billeder alt imens chaufføren styrede imod NUS Faculty of Law. Det var en pænt lang køretur, og det blev sgu næsten 25 kr., jeg tror lidt der er hvad man kan kalde tyveri ved højlys dag.
Lad mig lige tænke mig om, hvad skal man sige om det juridiske fakultet i Singapore... DANMARK GO HOME. Er du vimmer det er lækkert. Jeg gik ind i gården og tog et par billeder, før jeg tog kontakt til en dame i receptionen. Jeg blev vejledt og henvist til en dame jeg erindrer at have haft en e-mail korrespondance kørende med hjemmefra. Der var styr på tingene her. Jeg fik udleveret skema og en masse andre papirer, papirer som jeg endnu ikke har nået at gennemgå. Det skal gøres i aften.
Jeg fandt ved egen kraft tilbage til hotellet med en bus, hvor jeg fandt en lille lokal restaurant i nærheden. Lige en sur mine her: for et land hvis nationalsprog er engelsk, så taler folk VIRKELIG ringe engelsk. Jeg fandt en kinesisk restaurant, hvor tjeneren så mere forvirret og modløs ud end jeg samme morgen havde gjort da jeg var faret vildt, og begrundelsen var det spørgsmål jeg havde stillet ham: Do you have fried rice?. Hvis man ikke kan forstå fried rice, og man arbejder på en kinesisk restaurant, er det så lidt ligesom at være en ludobrik der er slået hjem? Det tror jeg i hvert fald.
Fremover bliver indlæggende formentlig en del kortere, der er simpelthen blot sket så mange ting i dag. Jeg har skåret det væsentlig ned allerede nu. Jeg lægger snarligt nogle billeder op, de kan findes via linket til højre.
Hav det godt alle sammen :)
søndag den 11. januar 2009
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og søndag
Et hvert godt indlæg på en blog starter med en titel. Nogle gange giver det sig selv, andre gange så har man slet intet navn til den. Så er der også de gange, hvor der simpelthen er så mange navne at tage af, at man ikke ved hvad man skal gøre. Dette indlæg kunne tage mange navne, da jeg synes det har været nogle relativt begivenhedsrige timer.
Jeg skriver med vilje timer. Jeg synes ikke at det passede sig at skrive, at det havde været hverken en begivenhedsrig dag eller dage. Den startede kl. 06:30 i Kirsebærvangen, hvor min kære mor vækkede mig med en smurt morgenbolle og noget varm te. Et scenarie der, udover tidspunktet, ikke adskiller sig meget fra en almindelig dag i mit liv som min mors søn. Turen gik til lufthavnen, og da jeg havde gjort min afsked med min mor og Martin, fortsatte jeg ind i de områder af lufthavnen der er forbeholdt passagererne.
Hvis man kan få et langsomt spark i røven, så var det nok det jeg fik. Et spark der langsomt sneg sig ind på mig, og pludselig ramte rimelig hårdt – jeg følte mig ret alene. Da jeg sad der i lufthavnen, hørte min musik og foretog mig de telefonopkald der endnu skulle klares, da gik det virkelig op for mig, at jeg ikke skulle se alle de mennesker jeg i Danmark som jeg har kære. Det gik op for mig, at jeg var helt alene om dette.
Det lyder alt sammen meget trist, men det er jo netop det jeg har opsøgt. Ikke nødvendigvis at være væk fra dem jeg holder af, men at stå på egne ben langt væk fra alt det der er sikkert, alt det der er nemt.
Efter at jeg indtog hvad der burde have været en eksklusiv sandwich og danskvand, fortsatte jeg langsomt mod Gate C29, hvorfra Flight SQ 351 mod Singapore afgik. Da jeg først kom ombord, fik jeg sat mig en plads for langt tilbage. Den venlige kvinde der havde det sæde jeg havde sat mig i, tilbød mig straks at blive siddende – jeg afslog. Hvilken fejltagelse. Hvis du er en høj fyr som mig, så skal man altså lige huske at foretage den nødvendige rekognoscering. Jeg begik to elementære fejl: 1) Hun var en pige af forholdsvis spinkel bygning, måske hun ikke havde behov for at læne sædet tilbage undervejs. 2) Der var en ondskabsfuldt placeret metalkasse under sædet foran på det sæde der retmæssigt var mit.
Denne fejltagelse gjorde undervejs et ikke ubetydeligt indhug i min komfort, men lad mig straks understrege følgende: Singapore Airlines er super at flyve med. Benpladsen var på trods af min fejl næsten tilstrækkelig – usædvanligt for mig. Når der skulle serveres måltider, så kunne man vælge mellem flere menuer. Den første menu – som smagte fantastisk – blev opfulgt med god gammeldags flødeis. På skærmen i sædet foran mig var der 80 forskellige film at vælge mellem, som alle startede når man selv ønskede det, og kunne pauses og spoles i. Der var 106 forskellige tv indslag, så der blev da set lidt til Hank og diverse andre serier.
Overordnet set, så var det virkelig en god flyvetur – selvom man jo nok altid ser frem til den dag de opfinder en funktionel teleporter.
Da jeg ankom til Singapore tillod jeg mig at tage mig god tid til alting. Jeg kom uden det store besvær immigration og fandt straks min kuffert. Jeg havde håbet på noget gratis WIFI i lufthavnen, men der var der ikke meget held – far er skuffet.
Jeg fortsatte derfor hurtigt mod centrum af byen, hvor jeg jo havde booket et hotelværelse. Jeg var lidt nervøs for, at værelset først ville være tilgængeligt kl. 15:00 Singapore tid, og jeg landede jo allerede kl. 06:00. Men da jeg ved en ottetiden stod i lobbyen fik jeg udleveret en nøgle. Jeg røg straks op til hvad der skulle have været en lur på små to timer, men som endte med, at jeg vågnede kl. 15:00. Det bekymrer mig nu ikke så meget, jeg er fortsat ganske udmattet. Jeg har dog en enkelt bekymring på baggrund af dette, men det vil jeg komme tilbage til.
Jeg fik nemlig brugt dagen til noget: SHOPPING BABY!!! Jeg er nu indehaver af et Canon Powershot SX10 IS. Da jeg skulle købe det, var jeg i et shoppingcenter af betydelig størrelse, hvori der udelukkende blev solgt elektronik og fastfood. Da jeg der gik rundt i dette store center, der savnede jeg virkelig en person hjemmefra – Kevin. Jeg var på godt gammelt dansk helt rundt på gulvet. Anede ikke helt hvad jeg kiggede efter, og der var virkelig mange kameraer at se på. Det endte med, at jeg købte ovennævnte kamera i den første butik jeg kom ind i. Jeg havde dog været hele centret rundt inden jeg returnerede og købte det jeg synes lød som den bedste handel. Mit ræssonement var, at et Canon kunne da ikke være helt tosset.
Det bekymrer mig lidt mere, at jeg nu ikke helt ved, om jeg når et smut forbi NUS og se de forskellige ting, inden jeg i morgen skal op før fanden får sko på. Jeg har undervisning kl. 09:00 mandag morgen i Corporate Comparative Law, og jeg aner ikke hvor jeg skal være. Jeg har diverse oversigter over undervisningshold og lokationer, men har intet for dette fag. Det skyldes formentlig at det er et forelæsningshold, og at det lidt giver sig selv når man kommer frem.
Men mon ikke også disse bekymringer bliver gjort til skamme. Jeg har undervejs bekymret mig for mange ting: har jeg nu de rigtige papirer med, har jeg alle papirerne med, kommer jeg igennem immigration og hvordan går det mon i NFL?
Det er nu ca. 30 timer siden at jeg stod op i de sikre rammer i Kirsebærvangen 69, hvor blev lørdag nu af?
Jeg skriver med vilje timer. Jeg synes ikke at det passede sig at skrive, at det havde været hverken en begivenhedsrig dag eller dage. Den startede kl. 06:30 i Kirsebærvangen, hvor min kære mor vækkede mig med en smurt morgenbolle og noget varm te. Et scenarie der, udover tidspunktet, ikke adskiller sig meget fra en almindelig dag i mit liv som min mors søn. Turen gik til lufthavnen, og da jeg havde gjort min afsked med min mor og Martin, fortsatte jeg ind i de områder af lufthavnen der er forbeholdt passagererne.
Hvis man kan få et langsomt spark i røven, så var det nok det jeg fik. Et spark der langsomt sneg sig ind på mig, og pludselig ramte rimelig hårdt – jeg følte mig ret alene. Da jeg sad der i lufthavnen, hørte min musik og foretog mig de telefonopkald der endnu skulle klares, da gik det virkelig op for mig, at jeg ikke skulle se alle de mennesker jeg i Danmark som jeg har kære. Det gik op for mig, at jeg var helt alene om dette.
Det lyder alt sammen meget trist, men det er jo netop det jeg har opsøgt. Ikke nødvendigvis at være væk fra dem jeg holder af, men at stå på egne ben langt væk fra alt det der er sikkert, alt det der er nemt.
Efter at jeg indtog hvad der burde have været en eksklusiv sandwich og danskvand, fortsatte jeg langsomt mod Gate C29, hvorfra Flight SQ 351 mod Singapore afgik. Da jeg først kom ombord, fik jeg sat mig en plads for langt tilbage. Den venlige kvinde der havde det sæde jeg havde sat mig i, tilbød mig straks at blive siddende – jeg afslog. Hvilken fejltagelse. Hvis du er en høj fyr som mig, så skal man altså lige huske at foretage den nødvendige rekognoscering. Jeg begik to elementære fejl: 1) Hun var en pige af forholdsvis spinkel bygning, måske hun ikke havde behov for at læne sædet tilbage undervejs. 2) Der var en ondskabsfuldt placeret metalkasse under sædet foran på det sæde der retmæssigt var mit.
Denne fejltagelse gjorde undervejs et ikke ubetydeligt indhug i min komfort, men lad mig straks understrege følgende: Singapore Airlines er super at flyve med. Benpladsen var på trods af min fejl næsten tilstrækkelig – usædvanligt for mig. Når der skulle serveres måltider, så kunne man vælge mellem flere menuer. Den første menu – som smagte fantastisk – blev opfulgt med god gammeldags flødeis. På skærmen i sædet foran mig var der 80 forskellige film at vælge mellem, som alle startede når man selv ønskede det, og kunne pauses og spoles i. Der var 106 forskellige tv indslag, så der blev da set lidt til Hank og diverse andre serier.
Overordnet set, så var det virkelig en god flyvetur – selvom man jo nok altid ser frem til den dag de opfinder en funktionel teleporter.
Da jeg ankom til Singapore tillod jeg mig at tage mig god tid til alting. Jeg kom uden det store besvær immigration og fandt straks min kuffert. Jeg havde håbet på noget gratis WIFI i lufthavnen, men der var der ikke meget held – far er skuffet.
Jeg fortsatte derfor hurtigt mod centrum af byen, hvor jeg jo havde booket et hotelværelse. Jeg var lidt nervøs for, at værelset først ville være tilgængeligt kl. 15:00 Singapore tid, og jeg landede jo allerede kl. 06:00. Men da jeg ved en ottetiden stod i lobbyen fik jeg udleveret en nøgle. Jeg røg straks op til hvad der skulle have været en lur på små to timer, men som endte med, at jeg vågnede kl. 15:00. Det bekymrer mig nu ikke så meget, jeg er fortsat ganske udmattet. Jeg har dog en enkelt bekymring på baggrund af dette, men det vil jeg komme tilbage til.
Jeg fik nemlig brugt dagen til noget: SHOPPING BABY!!! Jeg er nu indehaver af et Canon Powershot SX10 IS. Da jeg skulle købe det, var jeg i et shoppingcenter af betydelig størrelse, hvori der udelukkende blev solgt elektronik og fastfood. Da jeg der gik rundt i dette store center, der savnede jeg virkelig en person hjemmefra – Kevin. Jeg var på godt gammelt dansk helt rundt på gulvet. Anede ikke helt hvad jeg kiggede efter, og der var virkelig mange kameraer at se på. Det endte med, at jeg købte ovennævnte kamera i den første butik jeg kom ind i. Jeg havde dog været hele centret rundt inden jeg returnerede og købte det jeg synes lød som den bedste handel. Mit ræssonement var, at et Canon kunne da ikke være helt tosset.
Det bekymrer mig lidt mere, at jeg nu ikke helt ved, om jeg når et smut forbi NUS og se de forskellige ting, inden jeg i morgen skal op før fanden får sko på. Jeg har undervisning kl. 09:00 mandag morgen i Corporate Comparative Law, og jeg aner ikke hvor jeg skal være. Jeg har diverse oversigter over undervisningshold og lokationer, men har intet for dette fag. Det skyldes formentlig at det er et forelæsningshold, og at det lidt giver sig selv når man kommer frem.
Men mon ikke også disse bekymringer bliver gjort til skamme. Jeg har undervejs bekymret mig for mange ting: har jeg nu de rigtige papirer med, har jeg alle papirerne med, kommer jeg igennem immigration og hvordan går det mon i NFL?
Det er nu ca. 30 timer siden at jeg stod op i de sikre rammer i Kirsebærvangen 69, hvor blev lørdag nu af?
fredag den 9. januar 2009
Good night Denmark
Så tror jeg roligt jeg kan sige, at det er lige op over. I morgen kl. 07:30 henter den lokale helt, Martin, mig og min moder ude foran Kirsebærvangen 69.
Søvn? Nej tak, det er da noget de gamle bruger. Det er ikke min plan at sove ret meget i nat, omkring 3 timer er målsætningen. På den måde håber jeg på, at jeg kan blunde en smule undervejs i flyveren, så jeg ikke er helt ødelagt når jeg lander i Singapore kl. 06:00 om morgenen. Der har jeg jo hele dagen foran mig.
Planen ved ankomst er, at jeg hurtigst muligt finder frem til toget ind mod centrum. Her vil jeg så stå af på en station ved navn Bugis, hvor jeg har bestilt og betalt for et hotelværelse lige i nærheden af. Jeg valgte at tage 2 dage på hotellet, selvom mit housing i realiteten starter mandag. Så har jeg da god tid til lige at finde mig til rette. Når jeg har fået sat min baggage af der, så vil jeg sætte retningen imod et stort marked med elektroniske goder. Markedet hedder Funam. Her håber jeg på at finde et relativt godt digitalkamera, som jeg kan underholde mig med resten af dagen.
Jeg aflægger formentlig også universitetsområdet og mit kommende housing et lille besøg i løbet af søndagen, inden jeg højest sandsynlig falder om i min seng.
Jeg glæder mig til, at jeg kan skrive til jer alle sammen fra Singapore.
Kan I nu have det rigtig godt alle sammen så længe jeg er væk :)
Søvn? Nej tak, det er da noget de gamle bruger. Det er ikke min plan at sove ret meget i nat, omkring 3 timer er målsætningen. På den måde håber jeg på, at jeg kan blunde en smule undervejs i flyveren, så jeg ikke er helt ødelagt når jeg lander i Singapore kl. 06:00 om morgenen. Der har jeg jo hele dagen foran mig.
Planen ved ankomst er, at jeg hurtigst muligt finder frem til toget ind mod centrum. Her vil jeg så stå af på en station ved navn Bugis, hvor jeg har bestilt og betalt for et hotelværelse lige i nærheden af. Jeg valgte at tage 2 dage på hotellet, selvom mit housing i realiteten starter mandag. Så har jeg da god tid til lige at finde mig til rette. Når jeg har fået sat min baggage af der, så vil jeg sætte retningen imod et stort marked med elektroniske goder. Markedet hedder Funam. Her håber jeg på at finde et relativt godt digitalkamera, som jeg kan underholde mig med resten af dagen.
Jeg aflægger formentlig også universitetsområdet og mit kommende housing et lille besøg i løbet af søndagen, inden jeg højest sandsynlig falder om i min seng.
Jeg glæder mig til, at jeg kan skrive til jer alle sammen fra Singapore.
Kan I nu have det rigtig godt alle sammen så længe jeg er væk :)
onsdag den 7. januar 2009
Kunsten at vente
Velkommen tilbage kære læser,
Og som i en anden TV-udsendelse vil jeg da også gerne byde velkommen til de læsere, der først er kommet til nu - i er ikke gået glip af ret meget.
DSB udviste mig dags dato den elskværdighed at forberede mig på lørdagens pinsler ombord på flyveren. Dagen startede glimrende kl. 8:00, hvor vækkeuret begyndte sin umiskendelige lyd. Det er vel næppe nødvendigt at fortælle, at jeg snoozede indtil kl. 8:40.
Efter at have indfundet mig i H-togets luksuriøse interiør med musikken kørende i ørerne, faldt jeg hurtigt hen i den velkendte S-togståge. Dagen var således indtil videre på vej til at gå ned i historien som begivenhedsløs.
Alt dette valgte DSB lynhurtigt at rode bod på. Situationen startede på Langgade station, hvor udsigten til Nanok varede væsentlig længere end sædvanlig. Det var først da jeg lettede trykket af musikken i ørerne, at jeg bemærkede den spæde stemme over højtalerne. Der var - naturligvis - tale om problemer med signalerne på hovedbanegården. I et forsøg på ikke at malke dette alt for meget, skal jeg blot fortælle, at jeg endte med at vente 30 minutter før jeg kunne stige ombord på et regionaltog mod hovedbanegården.
Så hermed skal der lyde en tak til DSB for uden tanke på sig selv at forberede mig og min tålmodighed på den forestående flyvetur.
Og som i en anden TV-udsendelse vil jeg da også gerne byde velkommen til de læsere, der først er kommet til nu - i er ikke gået glip af ret meget.
DSB udviste mig dags dato den elskværdighed at forberede mig på lørdagens pinsler ombord på flyveren. Dagen startede glimrende kl. 8:00, hvor vækkeuret begyndte sin umiskendelige lyd. Det er vel næppe nødvendigt at fortælle, at jeg snoozede indtil kl. 8:40.
Efter at have indfundet mig i H-togets luksuriøse interiør med musikken kørende i ørerne, faldt jeg hurtigt hen i den velkendte S-togståge. Dagen var således indtil videre på vej til at gå ned i historien som begivenhedsløs.
Alt dette valgte DSB lynhurtigt at rode bod på. Situationen startede på Langgade station, hvor udsigten til Nanok varede væsentlig længere end sædvanlig. Det var først da jeg lettede trykket af musikken i ørerne, at jeg bemærkede den spæde stemme over højtalerne. Der var - naturligvis - tale om problemer med signalerne på hovedbanegården. I et forsøg på ikke at malke dette alt for meget, skal jeg blot fortælle, at jeg endte med at vente 30 minutter før jeg kunne stige ombord på et regionaltog mod hovedbanegården.
Så hermed skal der lyde en tak til DSB for uden tanke på sig selv at forberede mig og min tålmodighed på den forestående flyvetur.
tirsdag den 6. januar 2009
At starte i det små
Hej kære læser,
Jeg må nok indledningvis indrømme, at jeg ingen erfaring har med at skrive blogindlæg. Af samme grund forventer jeg heller ikke, at der bliver slået nogen rekorder her på bloggen. Jeg håber dog på, at jeg vil kunne holde et relativt højt aktivitetsniveau, som kompensation for den manglende kvalitet af de indlæg jeg nu engang laver.
Hvis vi skal fortsætte med den rent indholdsmæssige del af denne blog, så lad os da tale lidt om billeder. Jeg forventer ved ankomst til Singapore, at jeg vil blive mødt af en mur af teknologi. Hvis jeg selv skal gå fra gaten til baggage reclaim så bliver jeg temlig skuffet. I fald at der ikke bliver uddelt gratis produktprøver på diverse digitalkameraer, så bruger jeg formentlig nogle af mine surt optjente penge(hvis du arbejder på kammeradvokaten så glem lige hurtigt jeg skrev det) på et kamera. Det er i forlængelse heraf min ambition at bruge kameraet - enddog flittigt - på mit ophold i Singapore. De billeder dette måtte resultere, vil jeg så med kritisk hånd sortere i og uploade de værdige. Så vidt jeg lige har regnet ud, vil det være muligt at gøre dette på en måde, så de har en nær sammenhæng med bloggen. Lad det straks være sagt: Nej, der er ikke styr på det hele endnu.
Puha, det er allerede på lørdag jeg skal af sted. Tasken er så småt pakket, men de sidste ting mangler endnu at gennemgå min mors knivskarpe kontrol. Noget indeholder stadig overskudsfarve, og med tanke på mine manglende evner ved en vaskemaskine, så ville jeg jo nok vende tilbage med tasken fuld af t-shirts der engang var hvide.
Nu spørger du (jaja, fint skal det jo ikke være) nok dig selv om, hvad jeg sådan skal gå og bruge denne sidste uge i Danmark til. Jamen det vil jeg da hjertensgerne dele med dig kære læser. Først og fremmest skal jeg bruge mine sidste dage på arbejde på at videregive og færdiggøre det store antal ikke fuldførte opgaver jeg har. Jeg har sjovt nok væsentlig flere ikke fuldførte opgaver nu, end da jeg for lidt over 9 måneder siden startede på jobbet. Man kunne tro at dette var et tegn på, at jeg kun havde dovnet den, og ikke havde gjort dagens gode gerning - lad mig straks understrege, at dette er ikke tilfældet.
Dernæst skal jeg ud at spise med et par gutter fra Smørum. De accepterede alle pligtskyldigt, og så må jeg jo stå ved mit løfte om at give :). Der er også en mere alvorlig ting der skal ordnes. Sent fredag aften afgik min kære bedstefar ved døden, og selvom dette naturligvis er en sørgelig ting, så er jeg meget glad for, at jeg hermed har mulighed for at deltage i begravelsen. Denne står torsdag, og sætter et betydeligt mærke i min "fritid" inden jeg skal af sted.
Jeg må nok indledningvis indrømme, at jeg ingen erfaring har med at skrive blogindlæg. Af samme grund forventer jeg heller ikke, at der bliver slået nogen rekorder her på bloggen. Jeg håber dog på, at jeg vil kunne holde et relativt højt aktivitetsniveau, som kompensation for den manglende kvalitet af de indlæg jeg nu engang laver.
Hvis vi skal fortsætte med den rent indholdsmæssige del af denne blog, så lad os da tale lidt om billeder. Jeg forventer ved ankomst til Singapore, at jeg vil blive mødt af en mur af teknologi. Hvis jeg selv skal gå fra gaten til baggage reclaim så bliver jeg temlig skuffet. I fald at der ikke bliver uddelt gratis produktprøver på diverse digitalkameraer, så bruger jeg formentlig nogle af mine surt optjente penge(hvis du arbejder på kammeradvokaten så glem lige hurtigt jeg skrev det) på et kamera. Det er i forlængelse heraf min ambition at bruge kameraet - enddog flittigt - på mit ophold i Singapore. De billeder dette måtte resultere, vil jeg så med kritisk hånd sortere i og uploade de værdige. Så vidt jeg lige har regnet ud, vil det være muligt at gøre dette på en måde, så de har en nær sammenhæng med bloggen. Lad det straks være sagt: Nej, der er ikke styr på det hele endnu.
Puha, det er allerede på lørdag jeg skal af sted. Tasken er så småt pakket, men de sidste ting mangler endnu at gennemgå min mors knivskarpe kontrol. Noget indeholder stadig overskudsfarve, og med tanke på mine manglende evner ved en vaskemaskine, så ville jeg jo nok vende tilbage med tasken fuld af t-shirts der engang var hvide.
Nu spørger du (jaja, fint skal det jo ikke være) nok dig selv om, hvad jeg sådan skal gå og bruge denne sidste uge i Danmark til. Jamen det vil jeg da hjertensgerne dele med dig kære læser. Først og fremmest skal jeg bruge mine sidste dage på arbejde på at videregive og færdiggøre det store antal ikke fuldførte opgaver jeg har. Jeg har sjovt nok væsentlig flere ikke fuldførte opgaver nu, end da jeg for lidt over 9 måneder siden startede på jobbet. Man kunne tro at dette var et tegn på, at jeg kun havde dovnet den, og ikke havde gjort dagens gode gerning - lad mig straks understrege, at dette er ikke tilfældet.
Dernæst skal jeg ud at spise med et par gutter fra Smørum. De accepterede alle pligtskyldigt, og så må jeg jo stå ved mit løfte om at give :). Der er også en mere alvorlig ting der skal ordnes. Sent fredag aften afgik min kære bedstefar ved døden, og selvom dette naturligvis er en sørgelig ting, så er jeg meget glad for, at jeg hermed har mulighed for at deltage i begravelsen. Denne står torsdag, og sætter et betydeligt mærke i min "fritid" inden jeg skal af sted.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
