The neverending story, now with an ending

Hej kære læser,

Klokken sniger sig langsomt imod 19:00, og lad det straks være sagt, jeg nåede ikke til undervisning i dag. Hvis jeg skulle kunne beskrive dagens begivenheder med blot nogenlunde præcision, så var det nødvendigt at skrive det hele ned - det har været begivenhedsrigt.

Dagen startede kl. 05:00 hvor den lokale moske lukkede lidt rytmer ud i æteren. Jeg havde aldrig bemærket det, havde jeg ikke allerede været vågen. Men jeg sov ikke just tungt i nat. Jeg stod op omkring kl. 6:50 hvor jeg havde håbet på, at jeg kunne fange lidt NFL på fjerneren medens jeg gjorde mig klar til dagens strabadser. Planen var klar, kom hen til universitet og se hvad der sker - forhåbentlig kunne jeg nå noget undervisning.

Jeg satte kursen mod SMRT(toget) og valgte et tog i retning af universitet. Jeg havde nogenlunde udset mig hvilken vej man skulle, når man først kom frem - nogenlunde. Jeg stod af toget og begav mig af sted, jeg havde valgt en station, hvor jeg ville komme tæt forbi der hvor jeg fremover skal bo. Efter at have gået i godt 30 minutter, og ikke anede om jeg var kommet hverken tættere eller længere væk fra min ønskede destination, forsøgte jeg at opsøge en taxa.

Heller ikke dette skulle være let. Alle som én var de optaget, og jeg måtte vinke med armene forgæves ved gentagne lejligheder. Jeg gik langs vejen, og begyndte at se et mønster. Langt de fleste drejede ind et bestemt sted. Jeg tænkte derfor, at det måtte da være muligt at få en vogn nede af den gade. Ganske rigtigt, få minutter senere sad jeg i en taxa på vej mod universitet. Jeg ankom lige omkring kl. 9:00, hvor jeg i realiteten havde undervisning. Det viste sig dog ret hurtigt, at min undervisning var langt fra de normale dele universitetet.

Jeg fandt med hjælp fra en venlig vagt frem til Student Service Centre. Herefter startede et større cirkus der først bragte mig til en anden bygning i universitetsområdet, hvor jeg fik lavet mit Student Card. Jeg havde overhørt en piges samtale med en af de ansatte, hvor hun fik fortalte vejen til ICA - immigration kontoret.

Da vi begge havde fået vores student pass, tænkte jeg at jeg lige ville spørge, om vi ikke skulle følges til ICA. Jeg havde nemlig selv ikke den fjerneste idé om, hvordan jeg skulle komme derhen. Det viste sig, at hun også havde aftalt med en anden at følges, så vi var et lille trekløver. Sådan mødte jeg Anton fra Australien og Eugenia fra Tysklan... og nej, jeg har ikke byttet rundt på deres oprindelsesland.

Turen til ICA var faktisk ret bekendt, idet ICA lå blot en station fra hvor mit hotel ligger. Selve opholdet på ICA var som ethvert andet besøg på et immigration kontor - præget af ventetid. Efter flere timer med gentagne ture fra den ene counter til den anden, lykkedes det endelig at få mit Student Pass mod betaling af den nette sum af 400 kr.

Da dette var overstået, kom et af dagens højdepunkter. Jeg var taget hjem til hotellet og havde tændt for computeren og var logget på internettet. Pludselig "ringede" skype, og det var Funda. Det var sgu rart med lidt stemme man kendte hjemmefra.

Klokken var nu næsten 14:00, men jeg var langt fra færdig med de praktiske gøremål. Jeg slog den præcise adresse for mit lejemål op på nettet, og begav mig herefter af sted i det fantastiske SMRT. Jeg fandt uden rigtig meget besvær frem til stedet, hvor jeg efter betydelig ventetid fik udleveret mine nøgler. Jeg havde imellem tiden stiftet bekendtskab med Andrew fra USA og Tibo(stavemåde) fra Frankrig.

Den endelige dom over mit fremtidige domicil vil jeg endnu vente med. Jeg deler formentlig være(læs: kammer) med en dansker. Jeg ved ikke helt om det er positivt eller negativt. Jeg forventer alligevel ikke at bruge megen af min tid hjemme.

Efter at have forladt mit kommende hjem, traskede jeg tilbage mod stationen, hvor jeg fandt en teleudbyder. Jeg købte her et pre-paid telefonkort. Så nu er jeg ejeren af nummeret 83587693, men da jeg skal betale for at modtage opkald, så har jeg ingen intentioner om at besvare udenlandske opkald :)

Jeg smed mig ind i en taxa som var ført af Kong Simon, dette kan man formentlig se billeder af på min billed side inden særlig længe. Jeg knipsede en del billeder alt imens chaufføren styrede imod NUS Faculty of Law. Det var en pænt lang køretur, og det blev sgu næsten 25 kr., jeg tror lidt der er hvad man kan kalde tyveri ved højlys dag.

Lad mig lige tænke mig om, hvad skal man sige om det juridiske fakultet i Singapore... DANMARK GO HOME. Er du vimmer det er lækkert. Jeg gik ind i gården og tog et par billeder, før jeg tog kontakt til en dame i receptionen. Jeg blev vejledt og henvist til en dame jeg erindrer at have haft en e-mail korrespondance kørende med hjemmefra. Der var styr på tingene her. Jeg fik udleveret skema og en masse andre papirer, papirer som jeg endnu ikke har nået at gennemgå. Det skal gøres i aften.

Jeg fandt ved egen kraft tilbage til hotellet med en bus, hvor jeg fandt en lille lokal restaurant i nærheden. Lige en sur mine her: for et land hvis nationalsprog er engelsk, så taler folk VIRKELIG ringe engelsk. Jeg fandt en kinesisk restaurant, hvor tjeneren så mere forvirret og modløs ud end jeg samme morgen havde gjort da jeg var faret vildt, og begrundelsen var det spørgsmål jeg havde stillet ham: Do you have fried rice?. Hvis man ikke kan forstå fried rice, og man arbejder på en kinesisk restaurant, er det så lidt ligesom at være en ludobrik der er slået hjem? Det tror jeg i hvert fald.

Fremover bliver indlæggende formentlig en del kortere, der er simpelthen blot sket så mange ting i dag. Jeg har skåret det væsentlig ned allerede nu. Jeg lægger snarligt nogle billeder op, de kan findes via linket til højre.

Hav det godt alle sammen :)