torsdag den 7. maj 2009

Mit sidste indlæg fra Singapore

Er hermed en realitet. Jeg sidder nu i Changi Airport Terminal 3, og venter på at skulle af sted med en flyver mod Melbourne. Der er ganske vist fem en halv time til mit fly letter, men ikke desto mindre, så er min tid i Singapore ved at rinde ud.

Jeg sov ikke ret godt i nat, jeg tror, at min krop kunne mærke, at der skulle ske noget specielt i dag. Jeg stod op kl. 6:30 - efter at have drømt at United slog Barcelona 3-0 i Champions League finalen - og spiste mig noget morgenmand. Jeg checkede op på nattens foldboldkamp, og United skulle ganske rigtig møde Barcelona i finalen, så mon ikke jeg lige skal sætte lidt penge på det resultat?

Jeg tog bussen imod min eksamen. Da jeg sad på bussen, kunne jeg se og høre på TVet, at de havde nedvurderet trusselsniveauet af influenza A, hvorfor der ikke længere ville være temperature screenings. Jeg var således i aldeles god tid. Da jeg stod af bussen, så jeg min professor stå og vente på, at han kunne komme til at krydse vejen. Fedterøv som jeg er, fulgtes jeg med ham hele vejen hen til eksamen - ikke at jeg kan få noget ud af det.

Jeg var ganske velforberedt til min eksamen, og på trods af en lille forglemmelse - som jeg kommer tilbage til om lidt - så gik min eksamen rigtig godt. Der stod på forsiden af eksamen, at der var 5 spørgsmål. Dum som jeg utvivlsomt også er, læste jeg kun de fire af de fem spørgsmål igennem første gang, da jeg ikke indså at jeg skulle vende papiret hele vejen rundt for at læse det femte. Jeg indså det dog heldigvis undervejs, og nåede snildt at få det besvaret. Det gik ret godt, og det er formentlig min bedste karakter hernede, som jeg henter i det fag - ikke at det betyder det er en god karakter ;-)

Jeg har jo allerede løftet sløret for, at jeg har en del tid at slå ihjel her i lufthavnen, og da man let kan blive lidt sentimental når man sidder her, så synes jeg lidt, at jeg vil begynde allerede nu, at runde mit ophold ude af Danmark af.

Det hele startede i det små i januar måned med afgang fra kastrup lufthavn. Den lange rejse blev opfulgt med nogle meget lange dage, hvor jeg havde mange gøremål, lidt tid og slet intet overblik. Jeg fandt mig hurtigt til rette i de omgivelser jeg i de næste 5 måneder skulle kalde hjem, og jeg fik mig hurtigt nogle venner hernede.







Der gik ikke lang tid før, at jeg for første gang skulle sætte mine rejseben på en prøve sammen med mine nye venner. Destinationen var Indonesien, nærmere bestemt Shady Shack, hvor den karismatiske ejer af vores residens, Lobo, var igang med et forsøg på at blive valgt til øens ledelse.



Turen var samtidigt første gang jeg mødte en pige ved navn Sara, en pige, som jeg skulle komme til at holde meget af. Det var tydeligt allerede fra den første tur, at vi havde et godt sammenhold i vores lille gruppe af danskere - det var rart.

Der var - naturligvis - også en mere studieorienteret side af mit ophold. Selvom jeg, til manges store undren, ikke gjorde meget ud af dette på min blog, så var det reelt set en stor del af mit ophold - men ikke for stor.



Der skulle hurtigt komme en mulighed for at bryde denne kedelige læsetrend. Da det kinesiske nytår gjorde indtog, havde vi nogle dage fri. Disse dage blev - med noget held skal det nævnes, tilbragt på en ø på Malaysias nordvest køst - Pulau Pangkor.



Generelt, så har jeg været heldig med mange ting på mit ophold. Måske var det et tegn, at jeg ved et held fik billetter til den store parade i Singapore - hvor jeg sammen med Sara og en masse af mien andre venner hernede, kunne nyde en aften helt udenfor studiernes tegn.



Der var - som der også kan ses lige ovenfor - en del ting, som der skulle besøges i selve Singapore. Der var Zoo, Bird Park og for eksempel Sentosa, hvor gutterne og jeg tog ud og hyggede os med øl og guitar i tropiske og meget falske omgivelser.



Efter at have overstået en fodboldkamp med jurastudiets hold for udvekslere - og åbenbart mindre velspillende - var et blevet tid til endnu en af turens mange højdepunkter i mere end én forstand. Bjerget Mt. Kinabalu skulle bestiges i reading(læs: recess) week, og det var ikke mindre end 4.1 km op i luften.



Der blev samtidig tid til både river rafting og en mere fredelig flodtur - alt sammen på Borneo. Efter hjemkomsten fra Borneo var der en periode, hvor der var et lidt større behov for at se lidt til skolearbejdet. Hen mod slutningen af marts, kunne jeg dog endnu engang begive mig på en tur ud af Singapore. Destinationen var de fantastiske Perhentian Islands - klart det flotteste sæt øer jeg så hernede på min tur.



Allerede den dag hvor vi kom hjem, stod stjernerne nok engang helt optimalt for mig. Jeg var med Sara, Pelle og Anders inde at se Coldplay i Singapore Indoor Stadium. Her blev Sara og jeg opgraderet til de allerbedste pladser i hele salen, og fik os en aften vi nok aldrig glemmer.



Jeg har en fantastisk veninde, hun hedder Funda. Hun var/er på udvekssling i Hong Kong, og det var da en alletiders chance at tage op at besøge hende. Det gjorde jeg hermed. Jeg hev Sara med, da hun havde to venner i Hong Kong også - endnu flere til at vise mig rundt, i hvad der skulle vise sig at være en helt vild by.





Jeg må jo nok indrømme, at mængden af blogindlæg på daværende tidspunkt var for nedadgående, og egentlig havde været det i en periode - men det var samtidigt den periode, hvor jeg brugte aller mest af min tide ude af landet. Dårligt var jeg kommet hjem fra en forlænget weekend i Hong Kong, inden den stod på et uforglemmelig tur til Vietnam og min far. Her mødte jeg nok engang en masse mennesker, som jeg sent vil glemme. Det er endnu et fantastisk land at besøge. Jeg sender tanker til den kære Mr. Son, som efter vores tur var overstået, og vi nok engang var hjemme, var ude for en ganske meningsløs trafikulykke, da en fuld vietnameser kørte ind i ham, mens han hold parkeret i vejsiden - god bedring.



Efter hjemkomst fra Vietnam var der nogle opgaver der skulle afleveres, og jeg fandt mig således påny begravet i bøger. Jeg brugte derefter to en halv uge på at læse til eksamen, hvoraf noget af det foregik på Pulau Tioman - der burde vi nok taget hen alle gutterne, for det var da virkelig et optimalt sted at drikke sig fuld og hygge sig.



Langsomt, men sikkert, er vi nu fremme, ved noget der minder om nutid. Jeg må sgu nok indrømme, at det tager rigtig hårdt på mig at sidde og gennemleve det hele igen nu. Det skyldes nu ikke, at det er dårlige minder - minderne er bare så stærke i min hukommelse, og det er trist, at det nu kun er minder, og ikke længere en realitet, som jeg hver dag skal leve i.

Det vil formentlig ikke være mit sidste blogindlæg inden jeg er hjemme, men jeg synes, at de mange timer i lufthavnen kunne bruges optimalt på at skrive dette indlæg. Jeg sidder og venter på min flyvemaskine mod Melbourne - mon ikke jeg får tid til at skrive lidt om det når jeg ved mere om stedet.

Indtil videre, så skal der lyde et stort "Tak" til ALLE, der har gjort dette muligt for mig, der har bidraget til mit ophold i enhver forstand og alle som har fulgt med i denne blog. De fleste af dem ser jo nok aldrig denne blog, men jeg håber lidt på, at der er noget sandhed bag ordsproget, at det er tanken der tæller. Jeg tror - og håber - at denne blog vil være noget jeg ser tilbage til om et, to og tyve år, og husker på hvilken fantastisk tur jeg havde.

4 kommentarer:

  1. Hej ven.
    Har været en fornøjelse at følge med på din blog. Altid fantastisk at læse den på en kedelig arbejdsdag og så dagdrømme sig lidt væk fra Danmark.

    Vi glæder os til at se dig herhjemme igen!

    God tur til Australien!

    SvarSlet
  2. Lækkert wrap-up af hele din tur, kan godt forstå at det er en smule vemodigt at sige farvel til livet dernede med alle de oplevelser du har fået dig.

    Det har været super spændende at kunne følge lidt med herinde!

    Vi ses i Danmark

    SvarSlet
  3. Du er for sej Jimmie :) fortsat god tur down-under.... og hvornår regner du med at betræde Danmark igen????

    SvarSlet
  4. Go tur til Australien fætter! Super fed foreløbig afslutning på din blog!!!
    Det har været cool a kunne følge med.

    Vi ses snart :-)

    SvarSlet