tirsdag den 12. maj 2009

Sneak preview til "There And Back Again"

Kære læser,

Jeg har taget den beslutning, at der nu kun vil komme ét blogindlæg mere på denne blog. Den blog vil føre jer hele vejen fra min landing i Australien, og til jeg sætter mig ombord på flyet mod København. Jeg lander i København den 23. maj kl. 7:50.

Her kommer der et lille sneak preview, til den blog jeg vil skrive og lægge op, mens jeg sidder og venter i Changi Airport på flyet til København:

"Kære læser,

Efter endnu en glimrende flyvetur med Singapore Airlines - hvor jeg endda sov op imod 4 af de 7 timer væk - satte jeg fødderne i Melbourne lufthavn. Jeg var af Sara blevet instrueret om, at jeg skulle skynde mig af sted, gribe en flaske vodka og passere tolden så hurtigt og effektivt som muligt. Det tog da lidt tid at komme igennem, men de havde vidst lagt den værste hysteri omkring influenza A bag sig, og jeg måtte faktisk vente på at blive samlet op i lufthavnen.

Da jeg endelig var blevet lokaliseret at mine lokale allierede, så satte jeg mig i en Mercedes Stationcar af ældre model, og kursen var sat mod en Station som tilhører Sara's gode ven Richard. Det var en 5 timer lang kørsel, men der var rigeligt at se på ud af vinduerne. Det var en meget naturskøn tur. Den Station eller farm vi skulle op til, er 3.000 tønder stor, så vidt jeg lige har regnet ud, så er det lidt over 12 kvadratkilometer - så pænt stor.

Undervejs stoppede vi i en hyggelig by ved navnet Beechworth og fik os lidt at spise. Samtidigt indhentede en del af de andre gæster os. Der skulle komme omkring 20 mennesker til farmen, og vi skulle feste og hygge os sammen hele weekenden. De fleste folk var fra Australien, men der var også et par stykker mere fra Canada - jeg var den eneste dansker(de troede jeg var svensk først)."

Om ca. 10 dage, så vil der være et fyldigt indlæg fra det kolde Melbourne :)

Vi ses snart alle sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar