Now my feet wont touch the ground

Kære læser,

Hvis du læser dette indlæg og tænker, der er ingen retfærdighed til i verden, så vil jeg netop nu enten fuldkommen be- eller afkræfte denne tese. Jeg ankom til Coldplay koncert, og var lige kommet hen til mit sædde sammen med én af de tre andre jeg skulle til koncert med. De to andre var en tur på toilettet.

Jeg havde, selvfølgelig, købt en t-shirt med Viva La Vida tour på maven, og nogle datoer trykt på ryggen. Sekunder efter vi havde indfundet os på vores sæder, kom en dame op til os. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg kunne huske hendes navn, fordi hun er da det man kalder en af hverdagens helte - i hvert fald i min verden. Hun spurgte, om vi ville have vores sæder på anden bagerste række(i det dog relativt lille stadion) opgraderet til sædder på række 1a. Jo tak, sagde jeg, og to af os var derfor på vej mod udgangen igen, da jeg måtte meddele de sidste to af vores følgeskab, at vi desværre kun kunne få to billetter dernede på gulvet.

Det havde været min t-shirt der havde tiltrukket damen, som arbejdede for Coldplay. Bandet reserverede åbenbart altid de to forreste rækker for, og så valgte nogle folk hvem der skulle have sæder deroppe.

Vi fik "DE" bedste pladser i hele salen. Det var lige foran scenen, ingen foran os og så var det lige midt for. Koncerten var ganske enkelt fantastisk, og da der skulle gives ekstranumre sad Chris Martin nok engang ved klaveret ikke mere end 5-6 meter fra hvor jeg stod. Jeg var - vanen utro - ikke helt med på sangen, og kom til at lade et "oooooohooohohohohoh" ud en anelse for tidligt. Chris opfangede dette meget hurtigt og rakte straks tungen ud efter mig. Min følgesvend var hurtig til at række tungen ud af ham igen da han kiggede på os næste gang, og det fik ham til at grine.

Nummeret sluttede og de begyndte at spille det nummer de skulle slutte af med. Så vidt jeg lige ved, så er det enten deres nuværende single, eller også var det deres forrige single fra albummet - Life in Technicolor ii. Da vokalen skal til at starte går Chris Martin hen imod fronten af scenen med sin guitar og kigger ned på mig og siger: "Are you ready?" - han talte ikke i mikrofonen :). På daværende tidspunkt er jeg naturligvis ganske meget oppe at køre, og jeg råber:"Yeaaah" og giver ham thumbs up.

Dette var blot et af flere helt vildt fede øjeblikke under hele koncerten, hvor jeg desværre ikke havde mit kamera med, af frygt for at det skulle blive konfiskeret. Der var ingen fotografier tilladt, men det var ret tydeligt, at jeg ikke ville have haft noget problem ved at tage det med. Ikke desto mindre er jeg egentlig ikke ked af, at jeg ikke havde det med. Jeg tror jeg nød koncerten mere uden mit kamera. Desuden stod jeg og hoppede op og ned ved hegnet foran scenen hele koncerten, så der var ikke tid til den slags tant og fjas med mit kamera.

Så enten synes du nu(ja vi er da dus), kære læser, at det er helt retfærdigt at en stor Coldplay fan kom helt op foran og fik en aften han sent vil glemme, eller også synes du, at det er uretfærdigt, at jeg nu er blevet opgraderet til Coldplay koncert, fik gratis billetter til Changi og får lov til at lave alt muligt. Ikke desto mindre, så går der nok noget tid inden mine fødder igen er nede på jorden, for ikke at tale om mine arme kommer ned fra den udstrakte stilling mod himlen de på nuværende tidspunkt er fastlåst i.

Er det for meget at håbe på, at jeg på torsdag får min monkey class billet med Singapore Airlines til Hong Kong opgraderet til first class?

Hav det rigtig godt alle sammen - hvis der ellers efterhånden er nogen tilbage derude :)

Update: Til dem af jer som er på Facebook, så kan der ses en video som min siddekammerat til koncerten optog her.