Klag og du skal få

medhold.

På baggrund af henvendelser af mindre tilfreds karakter(læs: kommentaren til mit forrige indlæg), har jeg valgt at tilsidesætte andre gøremål, og få skrevet et blogindlæg om Hong Kong.

Jeg har således netop afsluttet et gøremål, som jeg er ganske sikker på, at Peter ikke vil have, at jeg udskyder for at skrive et blogindlæg - jeg så Paradise Hotel. Det kan man vist ikke stille noget spørgsmåltegn ved - det skal bare ses. Verdensklasse tv underholdning.

Nå, det var jo torsdag formiddag at jeg tog i lufthavnen for at finde flyveren mod Hong Kong og Funda. Jeg fandt først en flyver af helt ekstraordinær størrelse, som jeg var nødt til at fange med mit kamera.



Selve flyveturen til Singapore var helt fantastisk - det var jo Singapore airlines. Der blev således indtaget noget af al den vin man ikke får hernede, da det jo alt sammen er gratis. En lille film og så en god Magnum, det er jo svært at klage over flyveturen så.

Da vi ankommer til Hong Kong, fanger vi en bus mod Kowloon, nærmere bestemt Mong Kok. Dette er den udpræget kinesiske del af HK.


Vis stort kort

Kowloon er en del af fastlandet, og blev overdraget til englænderne ved en 99 år lang leasing aftale indgået i 1898. Ganske meget af det område Kowloon nu består er, er land der er indvundet fra havet af. Ligesom de fleste andre øer i området, er centrum af øen i vidt omfang indtaget af høje bjergrygge, som gør det umuligt at have boliger i store områder. Der er således utroligt sparsomt med plads, når der henses til hvor mange mennesker der bor der.



Dette billede er taget umiddelbart efter ankomst, hvor vi lige satte vores tasker af, og så blev vist rundt af en af Sara's venner i HK. Det var meget let at fare vild, alle gaderne lignende hinanden, og man havde i forvejen lidt stress over alle de mennesker man skulle finde en vej igennem. Jeg havde et par gange haft telefonisk kontakt med den kære Funda, og da vi senere samme aften tog ud for at drikke i et område på Hong Kong Island der hedder Wan Chai, mødte jeg hende som aftalt på Swindlers.


(Hun sidder ned)

Vi fortsatte senere aftenens eskapader i et andet og mere populært barområde ved det mundrette navn Lan Kwai Fung(LKF).



Her fik vi endnu engang at mærke, at der var Rugby Sevens i Hong Kong - hvis man ikke ved hvad det er, så er der da lidt frivillig læsning her. Selvom jeg aldrig havde hørt om det før, så skal jeg love for, at det er populært i andre dele af verdenen.

Aftenen blev afsluttet i en såkaldt minibus, som der var god fornuft i at benytte sig af i Hong Kong. Det koster ganske mange penge at krydse vandet fra Hong Kong Island til Kowloon, men i en minibus, så er det ikke så dyrt. Så når deres metro ikke længere kører, så var dette det billigste alternativ.

Næste morgen(læs: sent på formiddagen) skulle Hong Kong Island inspiceres i dagslys. Øen blev, som et resultat af en krig om englændernes salg af opium til kineserne, en del af det engelske imperie i 1841-42. Herfra har englænderne altså sneget opium ind i Kina fra i lang tid. Krigene startede som et svar på kinesernes ødelæggelse af godt 23.000 kister opium. Englænderne producerede denne opium i Indien. Så skulle de vigtigste træk af historien vidst være på plads. Det skulle da lige mangle, at kineserne i 1997 (99 år efter den indgåede leasingaftale) fik Hong Kong tilbage. Det er i 50 år frem lidt en form for selvstyre, et koncept der ikke er ukendt i andre dele af Kina.

Det moderne Hong Kong island er meget flot. Der er i stor stil bygget flotte højhuse, og det er ikke nær så beskidt og krampet sammen som Kowloon. Her ses først billeder af Bank of China og derefter den nok mere kendte IFC bygning(læs: bygningen fra The Dark Knight).





Vejret var på denne dag ikke helt henrivende, så jeg trak mig tilbage til et storcenter som angiveligt skulle være en kopi af Times Square. Herefter jagtede jeg sammen med Funda et sted at spise. Vi fik os noget udemærket Thai mad. En lur senere og vi var igen i byen. Utroligt så lille verden er. Inden jeg nåede ind til byen, havde Funda allerede mødt nogle af mine bekendte fra Singapore.

Det blev for mit vedkommende ikke en forfærdelig sen optræden, og jeg sov godt den aften.

Vi er nu fremme ved lørdag, hvor Funda tog os med ud at se en mere afslappet del af Hong Kong ved navnet Stanley Market. Der er ikke så meget at sige om det, andet end at vi på vejen passerede en Maybach forhandler, og et ikke ubetydeligt antal lækre ejendomme som tydeligvis var indrettet til brug for de folk der nu måtte være rige og bo i Hong Kong.



Jeg ville gerne have lagt en sort hvid version op af ovenstående billede, men det har jeg ikke lige fået gjort. Vi indtog i Stanley en lækker frokost pizza, som fik mig til at længes efter en god Benvenuti pizza - sender du en Peter?

Eftermiddagen blev brugt på lidt shopping og hygge på restaurant. Jeg brugte næsten ingen penge, selvom jeg kom af sted med sko, t-shirt og bælte fra en Paul Smith forretning.

Vi er nu efterhånden sneget os hen til Søndag, hvor dagens aktivitet først og fremmest var Ocean Park. Her skulle der ses pandaer og prøves forlystelser alt imens jeg forsøgte at overleve en dag hovedsaligt i selskab med barnlige kinesere.



Aftenen blev tilbragt på det historiske museum i Hong Kong, hvor det meste af min viden om området stammer fra, selvom jeg da på forhånd var godt forberedt gennem læsning af min bog om det engelske imperie. Vi så afslutningvis lysshowet som hver dag kl. 20 pryder skylinen i Hong Kong, jeg forsøger at uploade en video af det. Jeg var kommet af sted den dag uden min tripod, så billeder og film lider lidt derunder.





Hong Kong er en helt vild by, den er så travl, stor, tætbefolket, vanvittig, skøre mennesker, vild skyline og ja, bare lidt af alting. Jeg ville nok ikke kunne overleve at bo der, især fordi jeg er stå "stor" som jeg nu engang er. Der er simpelthen for lidt plads til min smag.

Så fik i da lidt blog? I morgen sætter jeg mig i flyveren mod Vietnam, der skal nok komme en masse gode billeder ud af det :) Knus og kram til de der endnu sidder derude og læser min blog, jeg glæder mig til snart at se jer allesammen igen.

Jeg vil lige aflive enhver forvirring min aprilsnar på Facebook kan have skabt, jeg er i Danmark den 23. maj kl. 7:50 og formentlig ikke mange minutter før. Hav det godt.

Update: her kom så videoen.